Linjer om “Anna Karenina”

Titel: Anna Karenina

Forfatter: Leo Tolstoj

Oversættelse: Marie Tetzlaff

Forlag: Gyldendal

Sidetal: 952

Udgivelse: 2018

Blyantsbedømmelse:✏️✏️✏️✏️✏️

”Alle lykkelige familier ligner hinanden, hver ulykkelig familie er ulykkelig på sin egen måde.”

Det er sådan, ganske mundret, denne fortælling indledes. Og det er i sandhed en opsummering, der basker, og den blafrer, lægger sig som stille musik i sætningen og i læserens bevidsthed undervejs, så fremragende.

Dette er … uddybende linjer.

Testlæsning: “Mordet på kommandanten”

Sæt du blot musik på til læsningen af dette storslåede værk.

Jeg anbefaler på det kraftigste, at det er Ryuichi Sakamoto – særligt “Solitude”, idet det sandelig sætter den melankolske og indgående nerve i scene.

Du kan også med fordel lytte til jazzudsendelsen Murakami og jazzen.

Jeg er – skal du vide – den glade testlæser af bind 2 af Mordet på kommandanten.

Den bærer undertitlen En metafor forandrer sig.

Du kan følge med på Instagram.

Testlæsning af Mordet på kommandanten - En metafor forandrer sig 3

Den er vild, voldsom og så ømt og empatisk skrevet. Den berører mig.

Lad os tage et par blik ud til den.

Her er selve centrum af handlingen skåret ud:

Så er vi nået til det tidspunkt, hvor de mageløse mekanismer vrider sig fri og giver – trods alt – lidt mere mening i foretagendet.

⤵️

Marié sagde ingenting, sad bare på skamlen og kiggede alvorligt på Mordet på kommandanten.

Jeg fortsatte: “Det, at jeg fandt billedet, synes at have sat noget i gang, for bagefter er der sket alt muligt. Alt muligt mærkeligt. For eksempel blev jeg kontaktet af hr. Menshiki, som bor ovre på den anden side af dalen. Du har jo selv besøgt ham, ikke?”

Hun nikkede.

“Og så fandt jeg det mystiske hul ude i skoven bag ved helligdommen. Først hørte jeg bjælder ringle midt om natten, og lyden førte mig derud. Det lød, som om den ringlende lyd kom ud mellem nogle sten, der lå i en bunke derude. Men jeg kunne ikke selv flytte stenene. De var alt for store og alt for tunge. Så hr. Menshiki hyrede nogle gartnere, der fjernede stenene ved hjælp af en gravemaskine. Jeg forstod ikke, hvorfor han gjorde sig alt det besvær, og det gør jeg stadig ikke. Men takket være hans indsats og penge, blev stenhøjen flyttet. Og så dukkede hullet op. Det runde hul, der er cirka to meter i diameter og rummer et stenkammer bygget op at tætmurede sten. Det er en gåde, hvem der har bygget det og med hvilket formål. Og du ved jo også, at hullet findes, ikke?”

Marié nikkede.

Testlæsning af Mordet på kommandanten - En metafor forandrer sig 2

“Da vi åbnede det, kom kommandanten frem. En person magen til ham der.” Jeg gik hen til maleriet og pegede på kommandanten. Marié stirrede på ham, men hendes ansigt var udtryksløst.

“Han så fuldstændig ud som på billedet og bar nøjagtig det samme tøj, men han var kun tres centimeter høj og meget kompakt. Og så talte han på en underlig måde. Tilsyneladende var det kun mig, der kunne se ham. Han beskrev sig selv som en idé og fortalte, at han havde været lukket inde nede i hullet. Hvilket altså vil sige, at hr. Menshiki og jeg havde lukket ham ud. Ved du, hvad en idé er for noget?”

Hun rystede på hovedet.

Følge meget gerne med på Instagram.

Testlæsning af Mordet på kommandanten - En metafor forandrer sig 1