Linjer om Blixenprisen 2018

Og vinderen er …

Se, det er det helt store spørgsmål, det åbne af slagsen, og jeg er spændt, spændt ud til alle ledder og kanter, for hvem mon hjemtager de 11 priser, der den 25. maj fra klokken 19.30 skal uddeles i Folketeatret i København.

Når anmeldelser skrives hos Litteraturlinjer

Jeg er den glade deltager i festlighederne, ganske som bogblogger, og jeg vil med glæde – iført mit fineste puds – sprede smil og varme omkring mig.

Det er fjerde år, at denne prisuddeling finder sted, og det jo simpelthen så fornemt, at man som litterær vandrer kan møde andre ligesindede, altså de bogglade mennesker, på sådan en aften her.

Jeg vil her meget gerne bruge nogle linjer på, hvem jeg kunne se som vinder i et udpluk af kategorierne. Der er selvsagt forskellige kategorier, men jeg har dog nogle, jeg sætter mit håb til.

Køb en bog hos Litteraturlinjer

Der er i kategorien Årets redaktør en herre, jeg har så meget at takke for. Han har med sit forlag været med til at give mig så rigtig mange store læseoplevelser, og her kan jeg nævne Ud og stjæle hesteSommerlys og så kommer natten, Så du ikke farer vild i kvarteret. Der er tale om forlægger Arild Batzer, der med Batzer & Co virkelig sætter fokus på store værker skrevet af nordiske forfattere, og andre endog!

Karen Blixen 2018

Derpå vil jeg også meget gerne fremhæve Klaus Rothstein og Nanna Mogensen, der er nominerede i kategorien Årets litteraturformidler. De udgør noget særligt inden for den litterære verden, og de er skarpe, særdeles varme mennesker, det mærkes tydeligt, når Skønlitteratur på P1 sender.

Jeg kan kun anbefale at følge med på Litteraturlinjer – for jeg vil med stor passion formidle fra denne fantastiske fredag – det må den simpelthen ende med at blive!

Du kan ved en god lejlighed se nærmere på Blixenprisens hjemmeside og deres Facebook-profil.