Det er med stor glæde, at jeg nu kan meddelle, at vinderen af Yu Hua-konkurrencen har meldt – tårevædet – tilbage, at Yu Huas fortællinger har ramt hende.

Josefine Hegelund vandt den konkurrence, som jeg i samarbejde med Forlaget Klim igangsatte og førte igennem – til mange læsehestes glæde.

Yu Hua - at leve + fortællingen om dengang Xu Sanguan solgte sit blod - forlaget Klim

Josefine ville melde tilbage til mig, når læsningen var løbet igennem, og hun er bjergtaget, ganske enkelt, hvilket jeg jo utvivlsomt forstår.

Læs her, hvad hun har skrevet til mig:

Kære Martin

Så blev jeg færdig med At leve og Fortællingen om dengang Xu Sanguan solgte sit blod. Først og fremmest tusind tak for bøgerne. Jeg ved ikke, om jeg havde fået læst bøgerne, hvis ikke du havde sendt mig dem, og det er jeg virkelig glad for, at jeg nu har.

Jeg var ret begejstret for begge bøger, og jeg kan umiddelbart ikke lige udpege en favorit. Det, der virkelig er interessant ved Yu Huas bøger, er, at de i høj grad lægger sig op ad en traditionel fortællestil, hvis sprog minder om folkeeventyrenes. Man skulle tro, at en sådan sproglig knaphed ville virke tyngende for en tekst, men i disse tilfælde har det tværtimod virket som en fremdrift. Selvom handlingen i begge bøger er enkel og til dels udramatisk, vender siderne nærmest sig selv.

Noget andet, der gjorde indtryk på mig, var måden, Yu Hua fremstiller fortællinger om sult og nød, således at de ikke kun er rørende, men i lige så høj grad absurde. Fremstillingen af Folkekommunens tåbeligheder fik mig både til at grine højt og græmmes. I At leve græd jeg ovenikøbet, da Youqing dør, og det sker ellers ikke tit, når jeg læser. Begge bøger var virkelig rørende, og fortællingen om, hvordan Sanguan ikke kun sælger sit blod, men også sin kropsvarme for at redde en søn, der ikke er hans egen, vil blive i min bevidsthed længe, er jeg sikker på.

Endnu en gang tak for bøgerne, det var en fornøjelse at læse dem.

Hvis du har fået mod på mere af Yu Hua, kan du læse med: