Vinter

Vinter af Ali Smith

Titel: Vinter

Forfatter: Ali Smith

Oversættelse: Ninna Brenøe

Forlag: Gyldendal

Sidetal: 360

Udgivelse: 2019

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️

Vinter er andet bind i den fortælling, Ali Smith folder ud med præcision, og vinteren kommer som bekendt efter efteråret – det var også en stor læseoplevelse, må jeg sige. Her er der tale om en juletid i en særlig dysfunktionel familie i England, og det ser ganske enkelt ud til, at verden er ved at falde fra hinanden, og hvad skal der da ikke blive af familien? Sophie Cleves er i centrum, og det er ikke meget forkert at skrive, at hun personificerer Ebenezer Scrooge, ganske portrætteret i vores verdens hverdag. Hun er ganske gnaven, og hun bebor et gammelt hus. Hun serverer ikke overdådige middage.

Faktisk er det sådan fat, at hendes søster, Iris, ikke er bleg for at fortælle, at det er valnødder og lidt glaserede kirsebær, man kan forvente sig, hvis man går efter en julemiddag hos Sophie. Og tilfældet vil, at hun skal holde jul. Iris ankommer. Hun er aktivist, og hun tager såmænd sin søn Alex med sig. Han vælger at tage Lux med – en kroatisk student, og så går den vilde ’dans’.

Det er en meget vedkommende fortælling, der strutter af glæde i al denne sorgløse handling. Der er delt ganske generøst ud af portrætteringen, og det er underfundigt og varmt – så typisk Ali Smith. Hun er en stor fortæller, der med en nærgående varme evner at ramme lige i centrum af en nerve, her sammenbruddet for England i den politiske verden, dog via en fin forskydning.

Hun er en visionær forfatter. Det kan der ikke være nogen tvivl om, og jeg er fyldt med benovelse, for den ene side vender den anden, og derfor skal der også gå et par velvalgte ord til Ninna Brenøe, der også har oversat denne meget fint.

Det er jo ret beset en mørk tid, vi går ind i her i Vinter, men det er dog ikke så dystert, at man ikke kan lette på smilebåndet og læne sig tilbage.

Det er altså noget stort, Ali Smith her er på vej imod, må jeg sige.

Mange tak til Forlaget Gyldendal for at sende mig denne til anmeldelse.

⤵️

Andre Litteraturlinjer:

LitteratursidenSæt og match af Álvaro Enrique