Alice Munro - novelle med længde og dybde

Alice Munro blev for alvor et kendt, smilende ansigt i verden i 2013, da hun blev tildelt Nobelprisen i litteratur.

Hun blev født i 1931 i Canada og er et levende bevis på, at novellegenren lever i bedste velgående. Der er anmeldere verden over, der har noteret, at hendes skrivekunst er revolutionerende, særligt inden for novellegenren, som jo i sagens natur står lidt i modsætning til romanens store og flertydige projekt. Munro fornyer novellen gennem flittig brug af fortid og nutid og indgående karaktertegninger. De går ind under huden og endda videre ind til hjertet, hvor et lille rum for genkendelse opstår. Sproget er knivskarpt og at sammenligne med Hemingway, dog med det fine træk, at kvinderne absolut ikke er stereotypisk flade og skabelonagtige – nej, de lever.

Tag nu for eksempel en novelle i samlingen ”For meget lykke”, hvor en ældre enke trisser rundt i hverdagens trummerum og ’besøges’ af en ung fyr, som viser sig at være morder. Da bliver hun straks energisk og robust. Det er meget godt beskrevet.

Man kan også trække paralleller til Anton Tjekhov, som blev repræsentant for den direkte novelle – altså en novelle, der går tæt på menneskelige situationer og pludselige omslag. Vi kan også med fordel trække en forbindelse til en nutidig – og en af vore egne – Ida Jessen, som også, sammen med sin mor, Gudrun, står bag en mesterlig oversættelse af nu flere novellesamlinger.

Man kan som læser virkelig smage den enkle skrivestil, som nærmest inviterer til fordybelse.

Munro har en forbilledlig disciplin. I et interview har hun peget på strukturen på hverdagen som den essentielle årsag til den succes, hun nu nyder: hun står op og sætter sig ved skrivebordet klokken 8. Hun bliver her, bliver stille siddende og reflekterende, frem til klokken 11, hvor hun kan mærke, at de kreative tankegange er gennemsøgt, hvorefter hun går en tur med sin hund og løsner op. Resten af dagen drejer sig om læsning og momentvis nærvær i nutiden.

Alice Munro - Litteraturlinjer - noveller

Hun har proklameret, at hun er færdig med at skrive, og det er hende vel undt, for de mange små perler, der er trillet ud af hendes hænder hen over årene, er grund nok!

Seneste og dermed sidste udgivelse blev således ”Dear Life” eller ”Livet”, som den hedder på dansk. Her får vi blandt andre i tre noveller indblik i Munros liv – det er et interessant indblik.

Jonathan Franzen – stor amerikansk forfatter – har udtryk benovelse for Munro, eftersom han betragter hende som en særlig vedkommende forfatter, som alle bør læse. Han har endda oplistet 8 gode grunde til at læse hende. De kan findes på nettet. Jeg vil blot fremhæve en af dem; ”Munros bøger er ren fortælleglæde”.

Glæd dig!

 

Andre Litteraturlinjer:

Haruki Murakami - magisk realisme