Álvaro Enrique - sæt og match - Gyldendal

Titel: Sæt og match

Forfatter: Álvaro Enrique

Forlag: Gyldendal

Sidetal: 271

Udgivelse: 2017

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️✏️

Læn dig ikke for godt tilbage, du kære læser, for her er i sandhed brug for dit årvågne blik, når bolden sådan kastes rundt, og du bliver taget ved næsehårene.

Sid ikke for stille og tro, at du nu blot skal underholdes ved passiv tilgang. Aktivér alle sanser, og vær klar på at blive særdeles overrasket, for vidste du for eksempel, at håret fra Anne Boleyn blev brugt til at skabe fire tennisbolde, og at disse bolde sprang rundt i renæssancen og rodede godt og gevaldigt rundt i magtbalancen?

Har du før hørt om Francisco de Quevedo og Caravaggio, digter fra Spanien og maler fra Italien? Temmelig sikkert, men havde du nogensinde forestillet dig, at de spillede tennis mod hinanden? Havde du forestillet dig, at der ret beset var tale om en temmelig hård match, hvor sved, blod og tårer blev blandet sammen i en pærevælling, og hvor diverse lurendrejere støder til og forvansker, forskubber perspektivet?

Álvaro Enrique, mexicansk forfatter med Roberto Bolaño som stort forbillede, tager favntag med tennis og drejer det på en særdeles original vis ind i sin egen serv, og han smasher virkelig hårdt, må jeg som læser tilstå.

Jeg er som læser ramt og gået til tælling på hans mange serveesser. Det er så raffineret, så fremragende, så dybsindig en roman. Det er så – tillad mig – bevidsthedsudvidende at læse denne roman.

Vi befinder os i 1599. Vi huserer dels på en tennisbane i Rom. Tennisspillet er en kulisse for alt det, der finder sted ude i verden, og det kommer til at involvere Hernán Cortés – blandt andre. Tennisspillet er ikke, som vi kender det i dag, men det er sandelig sprængfyldt med spænding og fart.

Duellanterne er ramt – virkelig skudt i sænk af tømmermænd, og de har svært ved at ihukomme gårsdagens eskapader. De er – i overordentlig stil Carravagio – nogle liderlige lemmedaskere, og de ved ikke just alt om bolden, de spiller med. Den rækker tilbage til en grusom tid med afhugning af Anne Boleyns hoved. De to typer er kommet op at skændes i en raptus med alkohol i blodet, og nu står de så på banen.

Fortællingen buldrer derudad, først frem og så tilbage, for vi skal jo gerne introduceres til boldens fremstilling og dens rejser på tværs af geografiske skel. Vi bevæger os ganske igennem hele århundredet, hvor det er 1521, der er ét afgørende holdepunkt: Her kommer Hernán Cortés til Mexico, og han underlægger sig aztekerriget. Et andet punkt er 1536, hvor Anne Boleyn taber hovedet.

Álvaro Enrique skriver særdeles fremragende, i lange sætninger, hvor ord rikochetterer som sten under tennissko i en vild og tovlig kamp, og jeg føler mig som læser så ganske forpustet undervejs og også bagefter, hvor jeg nu sidder tilbage i lænestolen og slår mange historiske perspektiver efter, for kan man nu stole på alt det, Álvaro Enrique beretter om?

Dette er en af årets helt store læseoplevelser – sådan!

Tak til Forlaget Gyldendal for anmeldereksemplar. Tak til Bogmarkedet for et godt samarbejde.

 

Andre Litteraturlinjer:

De vilde detektiver - Roberto Bolaño - Litteraturlinjer.jpegCésar Aira - Spøgelserne - Tiderne Skifter - Litteraturlinjer