Englens Spil

Litteraturlinjer - englens-spil

Titel: Englens spil

Forfatter: Carlos Ruiz Zafón

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Sidetal: 571

Udgivelse: 2011

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️✏️

I efterfølgeren til Vindens Skygge er vi gået nogle tidsmæssige skridt tilbage, og vi befinder os derfor i 1920’erne, hvor David Martín er hovedpersonen.

De to fortællinger – skal det vise sig – er særdeles tæt forbundne.

David Martín er ung, og han brænder for det skrevne ord. Han må arbejde sig op ad samfundets stejle stige, og trin for trin indrulleres han i et mystisk netværk. Således får han stilling – ganske vist på et mørkt, kælderklamt kontor – som føljetonskribent, og han kan ernære sig derved, ganske fordi han bor usselt og særdeles billigt, i Barcelona.

Han har ingen familie, eftersom hans forældre har forladt denne verden, og han finder selskab og tryghed i litteraturen. Sempere introducerer ham til litterære perler, og de to får et meget godt kendskab til hinanden. Der er dog også en anden, som har set noget litterært lyst i denne knøs. Det er Davids modsætning, en rigmand med et righoldigt, farverigt flettet netværk. Hans navn er Pedro Vidal. David Martín skriver således i en lang periode for denne faderfigur, og han skal samtidig også finde tid til at kaste et borende blik på Christina, hans datter.

I denne periode støder en anden og denne gang skummel fyr til, Andrea Corelli. Han synes at være forlægger, og han ønsker sig lidt for brændende, at David skriver ham en bog – og ikke bare en lille pamflet, nej det skal være et religiøst manifest!

Det viser sig dog hurtigt, at også andre før David er blevet overtalt til at kaste sig over dette projekt, og at deres arbejde druknede i forbandelser. David Martín er ingen undtagelse her, og langsomt går det op for ham, at hans assistent, Isabella, ikke er til megen hjælp, endskønt hun har særlige evner, og langsomt viser det sig også, at De Glemte Bøgers Kirkegård også kun momentvis kan give ham sikkerhed og klarsyn. Søvn har han undertiden ikke tid til, og kaffe bliver sammen med piller en eliksir, der sikrer ham særlige tankegange og virkelighedsforstyrrende forestillinger.

Ligesom forgængeren har vi her fat i en roman, der arbejder dygtigt og direkte med de gotiske elementer og med mættede stemningsfyldte beskrivelser, hvor gåder er en drivkraft. Til forskel fra Vindens Skygge har vi her en mere indfølt psykologisk portrættering, og det går tæt på.

Romanen har en efterfølger, Himlens Fange, og den kan du læse en anmeldelse af her. Du kan også dykke ned i en lignende fortælling her.

 

Andre Litteraturlinjer:

Carlos Ruiz Zafón - gotiske spøgelsesfortællinger