Septembers lys af Carlos Ruiz Záfon

Titel: Septembers lys

Forfatter: Carloz Ruiz Zafón

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Sidetal: 224

Udgivelse: 2017

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️

Så blev det tid til et lys i tågetrilogien, som blev indledt med Tågens fyrste.

Jeg har med stor spænding været med hele vejen, hvor Carlos Ruiz Zafón har tryllebundet med spøgelseshistorier fra udkanten af samfundet. Det er ganske urovækkende.

I denne fine fortælling er vi smidt direkte ind i en lille landsby, hvor alle kender alle, og hvor rygtet løber hurtigere, end bølger bruser.

Dorian elsker ensomhed og kartografi, mens Irene ender med at elske Ismael og hans fascination for sejlads. Sammen finder de frem til en yderst personlig dagbog, mens de også bliver indhentet af den skygge, som forfølger dem alle.

Simone, som jo ret beset er moderen til de to børn, ender med at græde tårer i kaffen, mens hun kigger på havet, for hun har inderst inde ikke kunnet slippe sin kærlighed til den afdøde fader, som slæbte på gæld og sure miner. Det ender med, at hun lader hånt om børnene – ubevidst – og bjergtages af Lazarus Jann, som selv bærer på et traume, idet der ikke var plads til legetøj og rum til udfoldelse i hans opvækst. Han blev indespærret og forment adgang til legetøj. Det legetøj, han selv fabrikerede, måtte endog lide den tunge død.

Han har mange historier i ærmet, og spørgsmålet er, om man kan stole på, at det kun er historier. Der er noget med en skygge, der bliver frigivet, og en sjæl, der bliver martret. Det fine er, at vi i disse historier møder Andrea Corelli, som vi jo så beslaglæggende mødte i Englens spil, og også her har han lyssky affærer for øje. I Septembers lys handler det om at fabrikere et ur, hvor viserne går bagud.

Ismael og Irene bliver fanget af tidevandet i en hule, og der knytter sig også en historie til det. Det er noget med, at en smuk kvinde forsvandt fra et maskebal og aldrig skulle vise sit sande ansigt til nogen. Eller? Stemmer det? For Irene finder frem til en indespærret kvinde, som Lazarus har en vis forbindelse til.

Skyggen vokser sig stærk i skoven, og fortiden iklæder sig skrækkelige gevandter, der kan få frygten til at springe frem i brystet hos karakter såvel som hos læseren.

Således blev trilogien tilendebragt, og vi kom nogenlunde sikkert i havn.

Det har været noget af en gotisk rutsjetur, og jeg er meget glad for, at jeg har været med hele vejen.

En stor tak til Lindhardt og Ringhof for at sende mig dette anmeldereksemplar.

 

Andre Litteraturlinjer:

taagens-fyrste