Litteraturlinjer - taagens-fyrste

Titel: Tågens fyrste

Forfatter: Carloz Ruiz Zafón

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Sidetal: 170

Udgivelse: 2016

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️

Max er vor meddeler, og det fra 1943, hvor han er en ung fyr, der er ude for en afgørende omvæltning.

Tågens Fyrste er for så vidt for os som dansk læsepublikum den fjerde roman fra Carlos Ruiz Zafóns præcise penneføring, eftersom vi tidligere har haft fornøjelsen af at læse Vindens Skygge, Englens Spil og Himlens Fange. Ikke desto mindre er det faktisk Zafóns debut som skønlitterær forfatter.

Tågens Fyrste udkom i 1993 og er den første spøgelsesagtige fortælling i en trilogi.

Vi følger familien Carver, hvor Maximilian er det patriarkalske overhoved, der ønsker at beskytte sin familie mod krigens gru og mange brag, hvorfor de indledningsvist flytter til et lille hus ved stranden i en ganske lille by tæt på Atlanterhavets store bølger.

Max er hovedpersonen herfra. Vi er i begyndelsen tæt på begivenheden – et særkende ved Zafóns skrivestil (læs eventuelt et portræt af ham her) – og vi er således midt i juni, den dag Max runder de 13 år.

Max står på banegården og kan straks se, at uret på stationen ikke er troværdigt, idet det melder om en anden tid, viserne går slet og ret bagud, og Max’ tankerække forstyrres deraf, for han kan ganske enkelt ikke altid derfra tænke klart. Efter at familien er kommet på plads i det lille hus, begynder Max ret hurtigt, lig stationsuret, at interessere sig for fortiden, særligt igennem de gamle optagelser på spolebånd, som han støder ind i i husets mørke afkroge. Disse filmiske forhold fortæller om en tid, hvor der var noget under opsejling, og hvor en dreng var i fare.

Hans yngste søster, Irina, har allernådigst fået lov til at tage den sorte kat, der spandt og viste sig fra sin nærgående side på banegården, til sig, og i et særligt øjeblik viser den skarpe øjne og ditto kløer, hvorefter Irina i et skrækkeligt anfald falder ud over trappen og går i koma.

Mens forældrenes fokus er på Irina, kan Max og hans storesøster Alicia for alvor lade sig omgærde af den mystik, drengen Roland vækker i deres møde med ham. Han sætter lige nøjagtig det rette perspektiv på de fortidige film, som Max er optaget af, og en gåde kan langsomt gå mod opklaring, dog med faretruende (mange) øjeblikke undervejs.

Mere af dette spændende plot skal naturligvis ikke røbes her.

Vi har her fat i en meget stemningsmættet og tempofyldt fortælling, der vækker sanserne og tankegangen hos læseren. Der er i sandhed tale om en spøgelseshistorie, hvor man som læser må gå ind på præmissen om, at der mere mellem himmel og Atlanterhav. Det er iøjnefaldende, at der ret beset er tale om en ungdomsroman, men den kan sagtens underholde et voksent publikum, der har en barnlig åre i kroppen, for med den kan man padle sig vej frem til opklaring på stranden i den lille by.

For den vågne læser er det tydeligt, at der løber en tråd til Zafóns senere forfatterskab, og dette skab kan du lukke op her.

Jeg siger tak til Lindhardt og Ringhof for anmeldereksemplar.

 

Andre Litteraturlinjer:

Midnatspaladset - Carlos Ruíz Zafón - LitteraturlinjerSeptembers lys af Carlos Ruiz Záfon