Argentinsk arrangement

César Aira - mystisk argentiner

César Aira er – lad os bare være ærlige – mulig vinder af Nobelprisen i Litteratur.

Han er en af mine favoritter til prisen, for han gør meget godt for litteraturen, og hans argentinske, lavdæmpede og mangefacetterede stemme når dejligt vidt omkring; således har vi hilst på ham igennem blandt andet Spøgelserne og En episode i en landskabsmalers liv.

Han har såmænd, skønt han blot er lidt over 60, udgivet mere end 80 værker, korte romaner.

Hans speciale er at overraske, at ramme underfundigt og spøjst med små fortællinger, der – når de fungerer bedst – slår hårdt, og som er bevidsthedsudvidende.

Det bliver årligt til mellem to og fire fortællinger, som ryger til udgivelse rundt om i verden.

Hans inspirationskilder finder vi i Frankrig, hvor han lader sig inspirere af Arthur Rimbaud og Stéphane Mallarmé.

Han er også kendt som oversætter af bøger fra såvel Frankrig, England, Italien, Brasilien, Spanien, Mexico som Venezuela.

Han er med andre ord en litterær foregangsmand, og det er allerede blevet værdsat med mange priser.

Fordyb dig med glæde i denne om Varamo.

Hans fortællinger er sjældent længere end 100 sider, og det er der en grund til, for kort og godt og flyvsk synes at være hans spor.

Han har en blok liggende ved siden af sig, når han betræder drømmenes stier, og undervejs får han skrevet en sætning på blokken. Det forlyder, at han, når han slår øjnene op, straks sætter sig ved skrivebordet og lukker øjnene (omtrent) og skriver ud ad det spor, bevidstheden viser ham. Det er en særlig tilgang, og vi kan genkende den fra det surrealistiske manifest, hvor automatskriften blev introduceret. Her er øvelsen at koble sindets dømmende perspektiv fra og simpelthen bare skrive sig ud ad tangenter, og hos Aira spiller det!

Derfor er perspektiverne i bøgerne mange og undertiden svære at få begreb om. De strækker sig fra historisk grundlag til kritisk røst omkring samtiden og videre ind i en drømmelogik og kønsmæssig sammensmeltning, hvorunder naturkræfter sætter ind.

Det kan man læse spor af i En episode i en landskabsmalers liv.

Det er aldrig kedeligt, og det handler om at lade sig rive med, at sætte fornuft og ræson ud af spil.

Det bliver endvidere ganske sjovere at genlæse bøgerne.

 

Andre Litteraturlinjer:

Chigozie Obioma - Afrika og litteraturen