Litteraturlinjer - varamo-og-litteraturkonferencen

Titel: Varamo og Litteraturkonferencen

Forfatter: César Aira

Forlag: Tiderne Skifter

Sidetal: 198

Udgivelse: 2016

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️

César Aira gør en dyd ud af at sige meget på få sider, han er en mester i at skrive kort og dybt om mange sager, uden at romanen derfor bliver en tyk sag.

Det kender vi fra eksempelvis Hvordan jeg blev nonne.

Med følgende to kortromaner – Varamo og Litteraturkonferencen, som er henholdsvis nummer 25 og 35 i rækken af hårdslående argentinske romaner – får vi atter originale møder mellem fiktion og virkelighed.

I Litteraturkonferencen løber vi ind i en kendt forfatter ved navn (surprise!) César Aira. Han beklager her, at han ikke har haft held med at holde sig inden for minimalismen. Han skriver, at han undertiden har følt, at han har haft gang i en form for minimalistisk asymmetri, eftersom tanker og ideer har fragtet ham steder hen, han egentlig ikke har stræbt efter at ramme.

Det kan vi som læsere takke ham for, for det har givet os uvurderlige læseoplevelser, hvor vi selv er blevet bjergtaget af de udflugter, fortælleren har taget os med på – tænk gerne her på En episode i en landskabsmalers liv.

Det er typisk for César Aira at lade intuitionen i skrivningen råde. En linje tager den næste, og snart er en lille roman skrevet, med de udfordringer disse ’fornemmelsernes veje’ har givet.

I Litteraturkonferencen påpeger Aira, at han er en skriftens vampyr, idet han suger andres stil til sig. Han snupper derfor – med god hjælp fra en hveps – en celle fra Carlos Fuentes, berømt mexicansk forfatter, og derfra folder han sit eget vingefang som forfatter ud.

I Varamo er scenen sat for et kafkask møde. Varamo jobber i et ministerium i den panamanske republik, og han får en dag udbetalt sin løn i falske sedler. Han er på grådens rand, hvor han på den ene side, båret af frustration har indædt lyst til at gøre oprør mod det bureaukratiske system, og hvor han på den anden side ikke har kræfterne og overblikket til det. Derfor kaster han sig ud i en form for skrivelse. Det bliver pludseligt til en sand sællert, et vildt mesterværk i Mellemamerika; ’Sangen til Jomfrubarnet’.

Varamo stiger til berømmelsens tinder, og han har dårligt tid til sin hobby, som lyder: balsamering af små dyr.

Litteraturen har taget fat i ham og har fragtet ham videre fra det kafkaske liv. Ja, fortællingens kraft, fiktionen har magt.

Tak til Tiderne Skifter for anmeldereksemplar.

 

Andre Litteraturlinjer:

hvordan-jeg-blev-nonneJorge Luis Borges - Litteraturlinjer