Chigozie Obioma - Afrika og litteraturen

Denne stærke stemme tilhører Chigozie Obioma. Den er afrikansk og så afgjort afgørende i litteraturens bevægende bølger. Han har noget at fortælle, og han skærer – tro mig – ind til (fiske)benet.

Det er sikkert og vist, at han har årene foran sig, eftersom Obioma blot har rundet de 30 år, og det er bestemt ikke nogen hemmelighed, at mangt et læsende menneske ønsker, at han bruger sin stemme til at forme flere fremragende fortællinger, og sandt er det også, at man som læser skal være varsom, for handlingen såvel som de psykologiske aftegninger kryber ind under huden og sætter særlige, varige spor.

Det var en bedrift af de større, at han med sin debutroman (den hidtil eneste) i 2015 gik direkte ind som ’shortlistet’ til den største engelsksprogede pris, Man Booker Prize, helt og aldeles uagtet og ganske rammende. Og endskønt prisen gik til en anden roman, skulle Vi var fiskere ikke gå ubemærket hen, idet den efterfølgende fangede mange andre spændende udmærkelser i sit spændingsfyldte net og – ikke mindst – læseres henrykkelse verden over, og således er den oversat til over 22 sprog – sikken en bedrift!

Nysgerrigheden kan straks stilles, eftersom du kan læse en anmeldelse af bogen her.

Obioma blev født ind i en børneflok på 12, og han har peget på, at han blandt mange børn fandt glæde ved at fordybe sig i græske myter og – da læselysten blev enorm – engelske klassikere, og han er endog ikke bleg for at ’indrømme’, at den stormomsuste (geniale) roman ”Lolita” af Nabokov bjergtog ham og trak ham over i skrivningens kunst.

Hans fascination for myter aftegner sig i Vi var fiskere, i hvilken vi møder en søskendeflok på seks, hvor moderen holder sammen på former og på rammer i byen Akure i Nigeria, mens faderen tæller penge udenbys i Nigerias Centralbank. I denne flok følger vi i særlig grad og i mange utrolige omstændigheder fire brødre, der drages af spænding og af mystik, og de to ældste er fremme i futterne, tiltrukket af den vilde flod i byen. Den er nu sagnomspunden, mytisk og aldeles farlig at færdes omkring. Da drengene en skønne dag er på vej hjem fra floden, møder de den gale mand Abulu. Det får, ærligt talt, fatale konsekvenser – virkelig!

Obioma har en meget forførende pen. Han spiller på hele alfabetets tangenter i poetiske pennestrøg, der går ind ad et eller flere af hjertets kamre og sætter sig fast, borer sig ind og aftvinger refleksion og flere følelsesudbrud; man møder uvægerligt en sanselig fortælling, og man skal være mere end almindelig tykhudet for ikke at mærke, at romanen har en kraft, en utrolig urkraft.

 

Andre Litteraturlinjer:

Carlos Ruiz Zafón - gotiske spøgelsesfortællinger