Dam

Dam af Claire-Louise Bennet

Titel: Dam

Forfatter: Claire-Louise Bennett

Forlag: Turbine Forlaget

Sidetal: 195

Udgivelse: 2018

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️

Dette er et debutværk, skrevet af den engelske Claire-Louise Bennett, og der er meget fine ord at berette om den, hvilket finder sted her i denne anmeldelse.

Romanen hedder slet og ret Dam, og det er meget sigende; dels rammer det nøjagtigt, hvad der er på færde, hvad der er i centrum for handlingens kerne, og dels er det også meget fint med så direkte en titel – den hænger ved.

Lys og noter

Hvad drejer Dam sig direkte om?

Det er spørgsmålet.

Vi hilser på en fortæller, der tilsyneladende ikke er sig helt bevidst om, at der er andre, der lytter/læser med, for der er indikationer på, at hun trisser rundt i sit hus og tænker sit, snakker om hint, og det foregår i små sekvenser, stikkende sætninger. Man kunne ret beset få den tanke, at hun går og snakker med dels sig selv og dels en hund eller en væg.

Det er der en mening med, for det er netop denne hverdagslige gøren og laden, der er bogens styrke, sådan som jeg læser den.

Sagen er den, at fortælleren har foretaget sig et valg – hun er flyttet ud i en hytte, der befinder sig særdeles nær den irske vestkyst. Her går dagene sin slagne gang, og det er de små bevægelser, der folder sig ud. Der er bevægelser, der sender hende ud til det kartoffelbed, hun så nidkært og ganske kærligt værner om, og der er de bevægelser, der sikrer hende et refleksionsrum.

Den hemmelige sti - Litteraturlinjer

Romanen er også på sin vis lettere abrupt, eksemplificeret ved de tyve tekster, som bogen består af. Den kan dermed læses som en novellesamling eller en legende roman, og der er egentlig heller ikke tale om den store handling, men et indre drama, hvor det er de daglige små indfald og forhold, der behandles. Tiden sættes dermed lidt i stå, og det er der en fin idé i. Det bliver lavpraktisk og vedkommende, for noget, fortælleren virkelig har vist sig at mestre, er det at trække stikket fra et hektisk liv og være tro mod sit indre behov for udpræget ro.

Alt ånder her fred og idyl, og derfor er det da også med en vis overraskelse at læse, at fortælleren bliver fortørnet over et undseligt skilt – ’Dam’ – som en nabo sætter op. Det er i fortællerens øjne en forbrydelse mod den menneskelige fantasi, for hvorfor skal det benævnes, kategoriseres således? Sæt det ikke er en dam, men en hemmelig indgang til noget andet.

Der er gang i sagerne, en heftig aktivitet – ikke i det ydre – men i det indre, en sand tankestrøm, der suser rundt og sætter ringe og spor i fortælleren og dermed læseren. Der er så ganske mange sansemættede beskrivelser, hvor detaljen vitterligt er i fokus, og det er undertiden naturen, der er fremtrædende – i en venlig beskrivelse – og det er her, jeg tænker på Henry David Thoreau og tilværelsen i pagt med naturen. Det er vist ikke helt forkert. Det er en spændende bog.

Tak til Turbine Forlaget for at sende mig den til anmeldelse.

 

Andre Litteraturlinjer:

Mænds hjerterEn anden gren