Den underjordiske jernbane

Slaveri i USA - Colson Whitehead

Titel: Den underjordiske jernbane

Forfatter: Colson Whitehead

Forlag: Politikens Forlag

Sidetal: 304

Udgivelse: 2017

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️✏️

Det kører på en underfundig måde på skinner for Amerika i 1860’erne, for der er bomuld nok at sælge, mens der sandelig også er slaver at hidkalde til det slidsomme arbejde, hvor døden lurer i mørket, og hvor angst er det daglige selskab sammen med ydmygelsens lussinger.

Denne fortælling buldrer, skrumpler og slingrer derudad, og det er bragende betagende. Det er Colson Whiteheads roman om den sekstenårige slave Cora, jeg sporer mig ind på.

Tag med til Georgia. Rejsen sætter sig spor, sådan er det bare.

Der arbejdes fra morgen til aften, næserne er begravet i jorden, og maden er maddikebefængt og virkelig en pine at kæmpe sig igennem. Kroppen er det eneste duelige, og den skal holdes i gang med en sådan fart, at der ikke er plads til tanker, for så løber det typisk løbsk. Cora er i centrum fra start. Hun er alene, ganske efterladt af sin mor Mabel, som fik sig den idé at flygte, og minsandten om hun ikke lykkedes med sit foretagende. Cora er bitter, selvfølgelig er hun det, og hun er ensom. Tanker om denne underligt deforme og meget mærkværdige frihed, som nogle i det skjulte mumler indbyrdes om, ja det er den retning, Coras bevidsthed bevæger sig.

Colson Whitehead og den underjordiske jernbane - litteratursiden

Hun skal opleve flere slag, førend idéen forankrer sig som et råb, hun dårligt kan overdøve med besindige betragtninger: Først kaster hun sig ind i en kamp om en køkkenhave, som hun alle sine dage har værnet om, og det giver hende mange knubs, det aftegnes i et skarpt billede af en pige med en økse mod et hundehus. Derpå udviser hun mod over for plantagens store herre, som uafladeligt kværker løs. Skæbnen vil, at hun træffer Caesar, som har planer om flugt, og som ikke just får Cora med på idéen til en start. De er begge båret af tanken om, at det kunne være så meget bedre, mens de ligeledes er bevidste om, at det endog kunne ende værre ved flugt.

Fortællingen farer fremad med huj og hast og med nøgterne, meget ordknappe og diagnosticerende vendinger, hvor man som læser ikke sjældent mærker, at halsen strammes, og øjnene sitrer. Jeg må virkelig sige, at jeg synes, det er noget af en bedrift at være i stand til gennem et så køligt rapporterende sprog at involvere læseren på så besættende en måde. Det er en velovervejet og velvalgt stil, der passer til perspektivet. Jeg er til stadighed forundret over, at jeg, fra jeg åbnede bogen og vendte første side, ikke så mig tilbage og først stod af efter en tur på godt trehundrede hæsblæsende og perspektivrige sider.

Det er sandt, at det indledningsvist kører på skinner, fremad og med fart, men slavesituationen er uholdbar, det er tydeligt, og undervejs er der stopklodser og sporskifte. Det skal gå i retning af afsporing, for der er trods alt mennesker, der vil de sårede slaver det bedre, og de foranstalter da en form for underjordiske jernbane – deraf titlen: Den underjordiske jernbane. Denne roman er for Colson Whitehead med rette blevet en gedigen gennembrudsroman, der har hjemtaget store priser i hjemlandet USA. Vi snakker National Book Award i 2016 og Pulitzer-prisen i 2017.

Den underjordiske jernbane af Colson Whitehead - Litteraturlinjer

Dertil kommer en lang række nomineringer. Colson Whitehead sætter fokus på en sort tid i USA’s historie, og han gør det fremragende, ganske enkelt. Han skriver med en særlig nerve og af en nødvendighed, kan jeg mærke, det er en pulserende stil, hvor den ene sætning tager den næste, og man er grebet af stemningen, utvivlsomt. Spørgsmålene suser rundt i tankerne: Kan Cora klare den ukuelige slavejæger Ridgeway, og går hun fri af stikkere og lynchgrupper? Kan hun stole på de mænd, der lukker hende inde på lofter og under gulve for at skabe ro inden næste ridt? Kan hun endda satse på Caesars støtte?

Hvis du har hang til historiske romaner, er Den underjordiske jernbane en gylden mulighed for at hoppe om bord på en roman, der tager favntag med en faktisk begivenhed og i et realistisk udgangspunkt, for der fandtes endda i 1860’ernes Amerika en særlig sammenslutning, der i ly af undergrund og kodesprog hjalp slaver fri af plantageejernes jerngreb og umenneskelige forhold og videre til andre lande, herunder Mexico, Europa og Canada. Træk en billet og læs med, skal opfordringen lyde herfra.

Læs også gerne om en anden lækker roman her.

 

Andre Litteraturlinjer:

4321 af Paul Auster - anmeldelse af litteraturJordens søjler - Ken Follett - Litteraturlinjer - litteratursiden