Danser af Colum McCann - People's Press

Titel: Danser

Forfatter: Colum McCann

Forlag: People’s Press

Sidetal: 390

Udgivelse: 2017

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️

Hils meget gerne på Rudolf Nurevey. Betragt de fine, forførende trin, som han udfolder, ganske mens Anden Verdenskrig hærger. Hils på Colum McCann og stift bekendtskab med Danser – en biografisk roman om en danser, der vokser op i et ganske fattigt Rusland, hvis vilde triumf unægtelig er at bryde igennem som balletdanser og hopper over Atlanten til det USA, der virkelig kan rumme hans vilde indstilling til livet.

Vi kastes som læser direkte ind i Rusland, Sovjetunionen, og vi befinder os i 1941, hvor Rudik fremtræder som en form for plaster på såret for soldaterne på hospitalet i Ufa, han danser, improviseret og selvopfundet, og han gør det med en form for ro, for han kan se, at det har sin gavnlige effekt på patienterne, men han er dog samtidig ganske klar over, at han skal være en kende varsom, idet det jo ikke just er forbundet med meget maskuline træk, og det kan være direkte farligt i denne tid.

Drengen er seks år, og han er blevet udvalgt til at danse for de sårede. Rudik skal senere stå frem som verdensstjernen Rudolf Nurejev.

Hans varme trin når dog videre ud, idet en tidligere professionel danserinde en dag får øje på, hvad det er drengen kan. Hun tager ham til sig og vejleder ham, og pludselig får hun indblik i drengens hverdag, som virkelig skraber bunden, idet det umiddelbart dagligt gælder om ihærdigt at forsøge at dække de basale behov, hvor altså dansen pludselig står som en form for ekstravagance, der ikke billiges.

Det er jo mægtig svært at begrave denne indre kraft, der summer hos ham, og han kan således ikke lade dansen fade ud. Det er et kald, hans liv. Han bliver derpå optaget på flere balletskoler, og han udfolder efterhånden sit store talent, og han betræder de store scener i verden. Han vækker glæde og harme, hvor end han kommer.

Det meget fremstående i Nurejevs liv er utvivlsomt hans direkte facon, og man mærker straks, at han danser sin egen vej. Han er homoseksuel i en tid, hvor det bestemt er et tabu, og han kaster sig ud i et liv med fart og tempo og sjove sager.

Stilen i fortællingen er sin egen og meget fin. Det er således bipersonerne, der får taletid. Det er dermed blandt andet husbestyrerinden, vennerne og elskerne, der fortæller om Nurejevs liv.

Der er fart og tempo over fortællingen, og der er meget fine sceneskift og fængende rytmer.

Jeg siger tak til People’s Press for anmeldereksemplar.

 

Andre Litteraturlinjer:

Harper - TørkeRobin Hobb - Snigmorderens lærling