Tyll

Tyll

Titel: Tyll

Forfatter: Daniel Kehlmann

Oversættelse: Anneli Høier og Per Øhrgaard

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Sidetal: 334

Udgivelse: 2018

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️

Tyll Ulenspiegel – hæft dig gerne ved det navn, for man skulle måske tro, at det er hovedpersonen, vi uden videre følger fra side til side i denne historiske roman, hvis forfatter er Daniel Kehlmann, ja ham med Opmåling af verden.

Men vær klar på at blive narret af narren Tyll, som ganske vist er en omflakkende figur, der har historisk bevæggrund, men her er fiktionaliseret frem til 1600-tallet i Tyskland. Vi rammer det, vi kender som Trediveårskrigen.

Litteraturlinjer

Vi rammer et polyperspektivisk foretagende, ganske som vi kender det fra Don Quijote de la Mancha og Tom Jones– og vi rammer så ganske mange situationer, at det er vanskeligt at bevare det forkromede overblik.

Det er givetvis også det udgangspunkt, det mål, Kehlmann har med romanen, at drille, at forskyde, forskubbe. Snart er det Tylls far, der er i gabestokken, i centrum, anklaget for at besidde en bestemt bog, en forbudt fortælling, hentet frem af jesuitter, og derpå er Tyll på flugt, sammen med Nele.

Vi springer i perspektiv, vi springer i kronologi, og det er overordentlig svært at navigere i, og jeg valgte derfor straks at læne mig tilbage og læse derudad i jagten på den umiddelbare læseoplevelse. Det er klart, at jeg også blev nødt til at konsultere den faktiske historie omkring Trediveårskrigen for at få et vist ståsted i forhold til læsningen af Tyll.

Kaffe og Martin hos Litteraturlinjer

I et kapitel er det den historiske person Athanasius Kircher, der er i fokus. Det var ham, der fremstillede et klaver fremstillet af katte: ”Et klaver, som fremkalder toner gennem pinslen af dyr.” – og det gør ondt i mine dyrevenlige øjne at læse sådan en sætning. Kircher er på jagt efter en drage, og han er logisk søgende i den henseende: ”En drage, som man har fået øje på, ville være en drage, som ikke råder over den vigtigste drageegenskab – den nemlig at sørge for, den ikke kan findes.

Af præcis den grund må man møde alle beretninger fra folk, som vil have fået øje på drager, med den yderste mistro, for en drage, som lod sig se, ville a priori allerede være genkendt som en drage, der ikke er nogen ægte drage.” Det er logisk – det er morsomt. Sådanne humoristiske indfald findes i hobetal i denne roman.

Bøger - Litteraturlinjer

Vi hilser meget direkte på Vinterkongen Frederik (han var konge i cirka så kort tid) og Elisabeth. Der er Gustav Adolf, og der er flere, og netop her har jeg lidt svært ved – efter endt læsning – at se det hele klart.

Trediveårskrigen var efter sigende lettere forvirrende og omskiftelig i karakter, Tyll af Daniel Kehlmann er ligeledes lettere forvirrende og temmelig karakterløs, synes jeg.

Jeg er ikke helt glad for den her roman, må jeg sige.

Det skal dog her fremhæves, at der er mange utroligt fængende scener, malerisk beskrevne, herunder især den om Claus Ulenspiegel og hans tanker om, hvornår en dynge korn ikke er en dynge korn mere.

Men … jeg bliver som korrekturlæser simpelthen også nødt til at understrege, at jeg har så vanskeligt ved at acceptere håndfulde af sprogfejl, få fejl kan accepteres, men fejl på side et og ydermere graverende hans/sin-fejl inde i romanen ved siden af faktisk mange andre korrekturfejl – det gør så ondt, og jeg ville så gerne være dem foruden.

Tak til Lindhardt og Ringhof for at sende mig den til anmeldelse.

 

Andre Litteraturlinjer:

Sommerlys og så kommer natten af Jón Kalman StefánssonKrigstrilogi af Agóta Kristof