http://litteraturlinjer.dk/litteraturlinjer/

Titel: Universets engle

Forfatter: Einar Már Guðmundsson

Forlag: Vindrose

Sidetal: 221

Udgivelse: 1993

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️

Dette må siges at være gennembruddet. Det er en personlig beretning, idet den omhandler hans psykisk syge bror. Han levede i udkanten af samfundet, og Guðmundsson giver ham på smuk vis stemme.

Han har udtalt, at det var en bog, han i høj grad følte sig forpligtet til at skrive – navnlig for at give broderen oprejsning og ligeledes for at få sat fokus på psykisk sygdom.

Historien folder sig ud i fragmentarisk form om den skizofrene Paul. Den er fortalt af Paul og tilmed på tidspunkter, hvor han ikke længere er blandt os i denne verden. Han kan naturligvis springe i tid og rum, og han veksler mellem erindringer fra barndommen i 1950’erne og frem over 60’erne, til sygdommens eksplosion i 70’erne og med 80’erne som afslutning. Han er rolig og fattet og blot meddelsom – han søger ikke medynk.

Ret beset spejler skriften Pauls sygdom, idet den veksler mellem klarhed og kompleksitet, realisme og poesi og mellem det viltre og kontrollerede foruden det uhåndgribelige og jordnære.

Den er ikke lutter sorg og pine – den er drejet på en måde, der også giver plads til humor.

Vi er således smed Paul, når han er på sine ophold på sindssygeanstalten Kleppur. Atter er der fundet rum for disse ’sædvanlige’, magiske overskridelser – særligt når Paul fortæller om de drømmesyn, hans mor havde, før han blev født, og som på sin vis nu kan læses som et forvarsel.

Paul bliver født den 30. marts 1949 – ”samme dag som Island trådte ind i NATO”.

Paul er ikke gammel, før det går op for ham, at han ikke er sig selv. Han ser sig selv i spejlet og finder ud af, at han er en anden, og at han ikke skal lystre på Paul, for det er ham den anden, der hedder det. Ligeledes er han ung, da han stifter bekendtskab med Kleppur. Han ser det som en sindstilstand, der lukker af for omverdenen, og Paul har da også flere gange oplevelsen af at være isoleret.

Læsning - Litteratur

Han har det, som om han er omgivet af det samme vand, som omgiver Kleppur. Havet eller vandet optræder på denne vis som det oprørte hav ved klipperne omkring Kleppur – som regn, dis, tåge, is og sne. Det er farligt, og det er ukendt, og Paul vil ikke dykke ned i det af frygt for … Ligeledes bliver himlen beskrevet som et hav, og derfor føler Paul sig presset fra begge kanter. Ikke desto mindre er det utvivlsomt drømme og fantasien, der hober sig op hos Paul. Han forestiller sig, at han er den kendte maler Paul Gaugain. Særligt martres han af en drøm, hans mor har haft kort før hans fødsel:

Natten inden Paul bliver født, drømmer hans mor om en flok heste i fare, som hun må prøve at redde. Der er fire heste i alt, ligesom hun senere vil komme til at få fire børn. Én af hestene sakker dog bagud, snubler og falder – og da moderen når hen til hesten, er den død. Derpå mærker hun de første veer.

 

Andre Litteraturlinjer:

Gyrðir Elíasson - Mellem Træerne - LitteraturlinjerJón Kalman Stefánsson - Trilogien om drengen - Litteraturlinjer