Sne

Sne

Titel: Sne

Forfatter: Ellen Matsson

Forlag: Batzer & Co

Sidetal: 243

Udgivelse: 2018

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️✏️

Det her er en af de gange, hvor jeg sidder tilbage og måber, måber over, at denne roman var ved at gå min næse forbi, for havde jeg ærligt talt taget den ned fra hylden, stående foran så mange andre bøger? Det ved jeg ikke helt. Først og fremmest ved jeg, at forfatternavnet, Ellen Mattson, ikke umiddelbart, for at sige det meget mildt, fik det til at resonere i mit indre – for for mig var hun faktisk ukendt. Én ting ved jeg nu, efter endt læsning: Hun har brændt sig fast, ganske med sin skrivestil, der er så voldsom virtuos, så øm og så brændende, for hun har fat i fiktionen her, bygger ganske enkelt et meget troværdigt og umådelig autentisk handlingsbillede op, og der er en rasende intensitet i skriften, i handlingen, i bedriften, som jeg sjældent, kun alt for sjældent har set.

Det er Kongens fald på svensk, på en måde. Vi er straks skudt tilbage til en tid med mange kampe, og vi befinder os nærmere skrevet i 1718, ganske under Den Store Nordiske Krig. Her er Karl den 12. død. Hvordan? Han fik såmænd skudt knoppen af. Han var en alfaderlig konge, og nu er det ikke for meget skrevet, at der er en vis uro at spore blandt befolkningsgrupperne. Sårede soldater dukker op, mens kongens lig skal balsameres, og sådan er tiden ved at skifte, vi står på en tærskel.

Læs og nyd roen hos Litteraturlinjer

Det er en historisk roman, Ellen Mattson her så fermt har forfattet. Men det er langt mere end blot et livagtigt tilbageblik til en tid, hvor der var andre regler at ramme, end dem vi kender fra i dag.

Jeg er altid glad for at læse om de historiske begivenheder, der satte sig hos os, men jeg føler tit, at den historiske roman har et problem: Den kommer ikke til at leve, idet det bliver en slags nutidig fortælling lagt i en historisk ramme.

Hvad er det, der er så godt ved Sne? Der er mange aspekter; et er, at der er så fint og følsomt taget hånd om den krasse realisme med fokus på de kropslige væsker, de byagtige substanser, at man mindes Kim Leines skrivestil, mens der også er en drømmelogisk realisme på færde sine steder. Alt i alt er der en psykologisk grundighed, som gør, at jeg virkelig kan fornemme de forskellige personer, og det er her, jeg synes, at denne historiske roman vinder sin styrke, for det er her, jeg for alvor tror på sagen, og det er godt klaret, må jeg sige.

Vi følger apotekeren Jakob Törn. Han er ude for det tilfælde, at hans kone griber en kniv og hakker ham et mærke i armen, da hun hører, at kongen er død. Fortvivlelsen står ud af hende. Han vil af sted, må flygte, ikke fra hende, men fra frygten om, at han kan komme for skade at dræbe hende, sin egen kone. Jakob kan ikke slippe for det hverv det er at være med til at balsamere kongens lig, for han har jo adgang til og viden om de rette ingredienser i den forstand.

Jeg har kun et at sige: Tak til Batzer & Co for at sende mig denne roman til anmeldelse.

 

Andre Litteraturlinjer: