Farvel til våbnene

Farvel til vaabnene

Titel: Farvel til våbnene

Forfatter: Ernest Hemingway

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Sidetal: 467

Udgivelse: 2017

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️✏️

Dette er ret beset en af Ernest Hemingways kendteste værker, og derfor skal jeg naturligvis også med glæde anmelde det her på siden. Det er en roman, der udkom i 1929, altså i en tid, hvor der var mistro og anelser om noget skidt. Det er en roman, der tematiserer krig og kærlighed.

Vor hovedperson er Frederic Henry. Han har netop meldt sig som ambulancefører for italienerne under Første Verdenskrig. Han bliver udstationeret i byen Gorizia, og vi er således i nærheden af Østrig-Ungarn.

Litteraturlinjer

Handlingen er henlagt til 1917, og Frederic udmærker sig ved at være virkelig ferm til at fragte sårede soldater fra slagmark til hospital. Når han ikke er på arbejde, er det bordeller og drukture i en skøn forening, der kalder på ham og hans venner.

Det hele bliver langsomt mere og mere meningsløst. Det går én vej.

Men så sker det: Han træffer kærligheden, i skikkelse af Catherine, og straks giver hans liv, fornemmer jeg som læser, langsomt mere og mere mening, endda i en meningsløs tid. Han flygter, og han tager sin udkårne med sig.

Lys og noter

Der er én scene, der har brændt sig fast: caféscenen, hvor Frederic og Catherine sidder og drikker en øl, og hvor det træder frem, at Catherine faktisk bør drikke en eller to øl, idet det kan være med til at gøre barnet mindre, og det er jo sådan, at hun faktisk frygter at føde, idet hun har smalle hofter. Var den gået i dag? Og Catherine må da være mægtig forelsket, siden hun er med på den. Er det en karaktertro skildring? Jeg tvivler.

Ikke desto mindre: For mig at se er det klart krigsperspektivet i romanen, der er blændende, for det er, som om kærlighedsfortællingen, de to elskende, blegner en kende og mere er staffage. Det står dog ved magt, at det netop er en klassisk krigsroman, som enhver læser bør unde sig, især hvis man har læst nogle af Hemingways noveller forinden, for derved kan man vitterligt få syn for han fremragende fortællestil, hans ordknappe arbejdsmetode.

Tak til Lindhardt og Ringhof for at sende mig denne roman til anmeldelse.

 

Andre Litteraturlinjer:

Til fyret af Virginia WoolfValeria Luiselli - De vægtløse