Livet i Mumidalen

Livet i Mumidalen

Titel: Livet i Mumidalen

Forfatter: Frank Cottrell Boyce

Forlag: Carlsen

Sidetal: 359

Udgivelse: 2017

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️

Det er jo ganske sådan, at det at læse børnelitteratur typisk – hvis det er den gode slags – kan åbne op for flere forhold, adskillige perspektiver. Prøv endda at læse dem som et voksent menneske, med en masse i rygsækken, og du kan vokse yderligere. Da kan læsningen være en ganske anden.

Sådan har jeg det, og sådan har mange det med Mumitroldene, og det er sikkert og vist, at Mumidalen er sagnomspunden og mytisk på sin vis, om end der jo ret beset er tale om en fiktionsform – men Finland fænger.

Jeg er selv så beæret over at læse denne fortælling, hvor man kan gå i dybden med det liv, der leves i Mumidalen, særligt nu efter at min søn begynder at få øjnene op for, hvad den gode børnelitteratur kan.

Hvad er det mon, vi har gang i her?

Det er såmænd en åben invitation til at møde alle de særegne karakterer. Man kan endog få svar på mange ting og sager; hvad lever mumitrolde af? Hvad er det Mumimor gemmer på i sin taske, og hvad er det nu, der er galt med julen? Går de egentlig i vinterhi?

Du kan hilse nærmere på den frihedselskende Mumrikken, mens du også kan komme tættere på alle de andre.

Det ekstra fine er bestemt, at der er så fine beskrivelser af selve dalen, hvor alle disse typer bor, og hvor naturkræfterne spiller ind. Det er i mine blå, barnetro øjne det bedste.

Vi tilbringer her i hjemmet (The Funky Forest) mange stunder i ro og mag med glædesfuld læsning af denne bog. Og det er dejligt at se, at siderne kan holde til et gennemført swung med pincetgrebet.

Herfra er begejstringen ekstra stor, fordi vi i sommer var i Finland, og minsandten om vi ikke tog et smut ud til Mumidalen og mødte selveste Mumimor!

Livet i Mumidalen i Finland

Livet i Mumidalen er en mageløs bog. Den er lækker, den er lyseblå. Den inviterer til fordybelse. Den er så rigtig fint illustreret med Tove Janssons egne tegninger. Den grafiske udfoldelse er fremragende, ganske enkelt.

Tak til Carlsen for at sende mig dette anmeldereksemplar.

 

Andre Litteraturlinjer:

Manhattan Beach af Jennifer EganIndlæg om Havefesten og andre fortællinger