Kafkask karakter

Franz Kafka - meningsløs absurdisme

I 1883 fødtes en forbilledlig forfatter i Prag, som sidenhen satte sig tydeligt spor i litteraturhistorien.

Det er ham, vi kan takke for, at et intellektuelt kryb pludseligt krøb ind i litteraturens stamme og for alvor bed sig fast; Gregor Samsa – antihelten fra fortællingen ”Forvandlingen”, hvor forretningsmanden en dag vågner op som et kryb i sin seng, hvorfra han bliver stadig mere og mere fremmed, både for sig selv såvel som for sin familie.

Fortællingen er forfattet hen over en nat, hvor Kafka lod hånt om den søvn, hans krop tragtede noget så eftertrykkeligt efter. Skrevet ud i en køre, mens han burde hvile sig efter en strabadserende dag på forsikringskontoret, hvor stadig flere mennesker kontaktede ham for at sikre sig en sygesikring i en tid, hvor flere og flere mennesker bukkede under for storbyens puls og tempo.

Kafka var barn af en tid, hvor man fra udelukkende at have lokalsamfund pludselig så byer vokse og suge mennesker til sig som myrer i en myretue. Arbejdsdeling, tidsopmåling og mennesker i massevis. Fabrikker og kontorbygninger fungerede som trækplastre for den hob af halsstarrige mennesker, der søgte stillinger som gale for at kunne finansiere ophold og familieliv i centrum – hvilket mange undertiden også blev mere eller mindre gale af!

En sygdom var i udbrud – neurasteni, og Kafka gik ikke fri. Han fik rysteture, han fik hjertekramper og blev undertiden stakåndet, mens tankerne tordnede frem og slog gnister, hvorunder muskler gik i kramper. Kort og godt – stress.

Kafka arbejdede om dagen, sov en time eller to om eftermiddagen, forsøgte at undgå sin far, med hvem han ikke gik i spænd, og satte sig så for at skrive – efter en god spadseretur i parken – ved sit bord, mens natten foldede sig ud for øjnene af ham.

Hans dagbøger er et eksemplarisk bevis på den kamp mellem praktisk kontoransat og kunstnerisk løssluppenhed, som Kafka var indrulleret i. Læg dertil, at Kafka havde et særdeles problematisk forhold til det modsatte køn. Ad flere omgange var han ved at ende i Felice Bauers arme, og just som giftemålet skulle finde sted, trak Kafka følehornene til sig, med koldsved til følge.

Faderrollen forsøgte han at begrave. I brevet ”Kære far, forstå mig ret”, skriver han i et benhårdt sprog, at han er vokset ud af en anden side af familien, at han har slået rod hos sin mor og hendes stamtræ, og at han søger at blive ladt i fred. Det er en fordybelse værd. Dette dokument kan man meget passende krydre med novellen ”Dommen”, hvor et egentligt faderopgør (kunstnerisk og overført) finder sted. Det er læsning, der rykker ved dig.

Eller tag den kendteste fortælling – roman – Processen, hvor Josef K (en gennemgående karakter) dømmes uden grund. Det er eminent beskrevet og stor litteratur, og endskønt det har karakter af at være meningsløst, er det sine steder spækket med humor og varme, ja, for Kafka var en forfatter med glød og underfundigheder.

Tag dernæst fat i Slottet, hvor hovedpersonen hele romanen igennem higer efter at finde op til slottet. Kampen er lang, strækker sig over mange sider, og spørgsmålet er, om han når derop.

Franz Kafka var bevidst om sin krop, udførte livet igennem alskens sunde alternativer. Han udførte på daglig basis (nøgen) gymnastikøvelser i sin lejlighed. Den danske pioner Müller var hans helt heri. Dernæst forsagede den kære Kafka kød og holdt sig fra væsker med procenter. Han glemte dog sin søvn, og han måtte derfor flere gange, skrøbelig og udpint, indlogere sig på sanatorier, hvor han kom til hægterne, indtil en dødelig tuberkulose havde fanget ham.

Vi kan takke hans nære ven, Max Brod for, at vi har fået så rig mulighed for at hilse på Kafka.

 

Andre Litteraturlinjer:

Yu Hua - kinesisk forfatter