Min kæreste elskling

Min kæreste elskling

Titel: Min kæreste elskling

Forfatter: Gabriel Tallent

Oversættelse: Tonny Vorm

Forlag: Hr. Ferdinand

Sidetal: 411

Udgivelse: 2018

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️

Denne debutroman fortjener at få et ord eller endda flere med på vejen. Den er skrevet af Gabriel Tallent. Den er skrevet over flere år, og den er redigeret igen og igen.

Gabriel Tallent er et ungt skud på litteraturtræet – der er garanteret mere i vente.

Når anmeldelser skrives hos Litteraturlinjer

Hvad handler sagen her om?

Turtle Alveston – ganske enkelt. Hun er omdrejningspunktet for romanen her. Og hun er noget for sig. Hun er er fjorten år ung og en overlever, og hun lever gerne sit liv et godt stykke væk fra mennesker, for det er så rigtig svært at se dem i øjnene, og hvem er det lige, man kan stole på? Naturen kan man stole på, den kan man kaste sig ud i og derigennem mærke livet, føle sig vægtløs. Turtle bor ud til kysten i det nordlige Californien. Hun bor sammen med sin far Martin, og han er så kompliceret at forstå. Han er ikke altid den bedste.

De to bebor et bjælkehus, og Turtle har styr på det med naturen, hun kan et og andet særligt med hensyn til skorpioner, blandt andet.

Turtle er ikke hendes rigtige navn.

Så er det sagt!

Litteraturlinjer.dk

Hun elsker sin far, og hun ved, at han inderst inde også nærer varme følelser for hende, også når han er vred og ude af sig selv, og hun vil ikke stå i vejen for ham.

Der er så mange følelser på spil her, så mange indre spøgelser og mange tanker at tumle med, og selvhad er en uundgåelig faktor.

Der er noget, der gør ondt her i denne roman. Og jeg vil gerne sammenligne den med Et lille liv, ganske i omsiggribende alvor og grufulde scener, dog vil jeg slå fast, at Et lille liv i mine øjne er mere lavdæmpet og psykologisk indfølende og på sin vis derfor mere nervepirrende, idet der er en underspillet tematik at spore. Min kæreste elskling synes at ville udpensle det i stor stil, og det er i mine øjne en svaghed, idet det ikke levner rum og plads for læseren til egen refleksion.

Første kapitel skruer sig direkte ind i dit hjerte og holder fast, så hold ud – et snapshot: ”Han lægger hende ned, fingerspidserne giver hende gåsehud på lårene, hendes ribben åbner og lukker sig, hver dal i skygge, hver forhøjning kridhvid. Gør det, tænker hun, jeg vil have, du skal gøre det.”

Læs og nyd roen hos Litteraturlinjer

Martin er en karakter for sig, og Turtle er et resultat af denne skrøbelige herre, den han virkelig er.

Det er sært autentisk, tænker jeg, at følge Turtles tanker så tæt, og de farer undertiden af sted.

Der er en særlig og vedkommende nerve i bogen, og der er et behov for at skrive den frem på denne måde, det er jeg sikker på, det er, som om der er vejet for og imod, og Gabriel Tallent har fundet frem til, at litteraturen skal gøre ondt; det gør sandelig også ondt at være læser til denne sag. Den gør altså indtryk.

Den er vellykket, sine steder, og krampagtig determineret og forudsigelig andre steder. Jeg er en læser med ambivalente følelser for denne sag, ganske enkelt.

Tak til Politikens Forlag for at sende mig den til anmeldelse.

 

Andre Litteraturlinjer:

Vegetaren af Han Kang