Mellem træerne

Gyrðir Elíasson - Mellem Træerne - Litteraturlinjer

Titel: Mellem træerne

Forfatter: Gyrðir Elíasson

Forlag: Torgard

Sidetal: 218

Udgivelse: 2013

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️✏️

Samlingen består af 47 små noveller – vi befinder os på kanten mellem liv og død, mellem drøm og vågen tilstand. Et fællestræk er, at karaktererne har været ude for en ulykke. De er ensomme, og historien forløber gerne med udgangspunkt i en af døgnets overgange – daggry eller skumring, og naturen optræder som baggrundstæppe, og det vil vise sig, at der foregår mange ting ’mellem træerne’.

En mand er modvilligt gået med til at tage i IKEA med sin kone efter en stol, der sidenhen viser sig at være udsolgt. Han finder ly i caféen, hvor han ser August Strindberg sidde og drikke øl.

En anden mand går sig en tur i området. Han møder en kvinde, der vækker mindelser om Dolly Parton, og det tilskynder ham naturligvis til at gå hjem til naboen og stikke hænderne ind imellem den hækkesaks, han klipper hæk med.

En kvinde er ude at køre i landskabet, da store lastbiler kommer væltende ned imod hende.

En mand kommer ind i sin indkørsel og ser sin egen bil holde der. Han stiger ud og banker på, blot for at blive hilst velkommen af sig selv.

 

Andre Litteraturlinjer:

Sjón - Månesten - Litteraturlinjer