Den islandske ånd og karakter

Halldór Laxness - Islands forfatterfar

Laxness blev født i Reykjavik den 23. april 1902, og han stillede skoene i samme by 96 år senere – den 9. februar 1998 – og disse sko havde været vidt omkring, fysisk såvel som psykisk; han rejste Europa tynd og tog på ture rundt i hele verden, han var periodevis dedikeret socialist, humanist, taoist og katolsk munk.

Han voksede op på en gård lidt uden for hovedstaden, og allerede som ung viste han interesse for litteraturen. I 1919, som 17-årig, debuterede han med sin første roman, mens han i 1927 for alvor slog igennem, det med Den gode væver fra Kashmir. Laxness havde udlængsel i årerne; i Danmark mødte han August Strindbergs dramatik, og dette bekendtskab førte ham til Sverige, hvor han dykkede ned i dette forfatterskab. Han rejste til Østrig, Tyskland og Amerika for at nærlæse dels litteratur og samfund. I 1922 konverterede han til katolicismen og gik i kloster i Luxembourg. Nogle år senere brød han med religionen og rejste tilbage til Island som glødende socialist. Det var i 1929, og herfra tog hans forfatterskab for alvor fat.

Laxness var om nogen engageret i det, der fangede ham; han var interesseret i de sociale lag og i at udfolde samfundskritik, skrevet ud fra særdeles skarpe portrætter af hårdt prøvede bønder og fiskere, hvor den barske natur er rammesættende for disse frihedskampe.

Et særkende i Laxness’ litteratur er splittelsen; han skriver om det moderne menneskes splittelse i samfundet som et grundvilkår, der får afgørende betydning for det enkelte individ. Det er netop hans nuancerede, psykologisk dybe personkarakteristikker, der vinder genklang. Han beskriver alle samfundslag troværdigt og levende – lige fra sultne, forældreløse børn til stolte kvinder over embedsmænd og konger til krigshelte.

Bogblog - Litteraturlinjer

Et andet grundlæggende element i Laxness’ fortællinger er kærligheden. Han beskriver den som en kraft med umådelig stor betydning for den enkelte, hvad enten den er uopnåelig eller lettilgængelig. Mange af hans karakterer forfalder på grund af forelskelsen til social deroute – nogle kæmper sig forbi og møder kærligheden til livet, til sig selv og til andre i nye former sidenhen.

Tematisk ses virkeligheden markeret: Mange af romanerne har referencer til den islandske selvstændighedskamp, til socialisme, til verdenskrigene og til Den Kolde Krig.

 

Andre Litteraturlinjer:

Kim Leine - nordisk rådslagning om Grønland