Vegetaren af Han Kang

Titel: Vegetaren

Forfatter: Han Kang

Forlag: Gyldendal

Sidetal: 190

Udgivelse: 2017

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️✏️

”Du bliver, hvad du spiser”

Ovennævnte sætning har – husker jeg nu – tit flydt rundt i min bevidstheds salige strømme op igennem min blide barndom, og som vegetar kan jeg i al ubemærkethed relatere til denne, lad mig skrive det med det samme, formidable roman, som er udkommet på Forlaget Gyldendal, og som jeg har fået tilsendt som anmeldereksemplar.

Sætningen nåede frem til overfladen, efterhånden som siderne blev vendt, og det gik ikke stille for sig. Sætningen er så ganske relevant i denne sammenhæng, for sæt vi vender den om: ”Du bliver, hvad du ikke spiser”, og straks opstår fornemmelsen af luft og sløring. Sådan ender vores vidunderligt aparte hovedperson, som lytter til en indre stemme og et scenarie, som indledningsvist manifesterer sig i en særlig form for drømmelogik, der ret beset ikke bliver åbenbaret direkte for læseren. Det er en fin poetik at skjule noget væsentligt, så læseren selv kan lede i handlingen efter det.

Dette afslører Vegetaren, hvor sydkoreanske Han Kang skriver om Yeong-hye og en vegetars fald.

Hr. Cheong noterer sig i begyndelsen af romanen – faktisk rammer vi første sætning – at ”Før min kone blev vegetar, havde jeg altid tænkt på hende som værende fuldkommen upåfaldende i enhver henseende”. Det er skarpt portrætteret. Det skal vise sig, at hun efterhånden træder frem som umådelig påfaldende. Han er arbejdsom, og han har brug for at få maden serveret. Det skal være kød, og det skal smage. En drøm viser sig for hans kone, om end han er ganske uvidende om den. Den indeholder blod og kød i stride strømme. Yeong-hye kan død og pine ikke sidde den overhørig, og hun agerer. Hun forsager derfra kød og de diabolske tanker, der åbenbart for hende knytter sig dertil. Hun nærer en voksende sympati for det levende, og hun klæder sig undertiden gerne af, vender de svindende bryster mod solen, som er hun det første menneske, der har opøvet en evne til at skabe fotosyntese. Dette billede tager forskud på den ’udvikling’, hun går igennem, for vi er ikke mange sider fra afslutningen, da vi som læsere møder hendes vision om at forvandle sig til et træ. Hun står på hovedet og spreder benene som to tynde grene, der gerne fanger sol og dug. Det er sært surrealistisk og meget nærgående beskrevet. Dette billede har lagret sig hos mig.

Han Kang - Vegetaren - Litteraturlinjer

Det er bestemt et hårdt slag, at den yngste datter i denne familie skal vælge kødet fra, for det er kulturelt så utrolig atypisk og aggressivt anderledes i det sydkoreanske samfund. Moderen beklager sig da også meget højlydt over for sin svigersøn, der er ved at gå ud af sit arbejdsomme skind. Faderen vender vrangen ud på sig selv, slår hende og forsøger at mase et stykke kød ind mellem hendes hermetisk lukkede læber.

I anden del glider vi over i et makabert foretagende, hvor hendes svoger agerer falleret kunstner, der pludselig får en idé om at lade hendes tilsyneladende forfaldne krop omdanne til en frodig blomstermark, som han efterfølgende kan bevæge sig rundt i. Det ender fatalt.

I tredje del drejer perspektivet sig ind på en form for psykisk situation, hvor søsteren til den afkoblede eksistens (Yeong-hye) selv ser ud til at lide visse kvaler ved at være i nærheden af hende.

Oprøret, som Yeong-hye søsætter, sætter sig spor, spreder sig som ringe i vandet, og spørgsmålet er, hvor langt det når ud i samfundet, for det er ikke svært at få øje på, at der gemmer sig en temmelig kras kritik af det sydkoreanske samfunds kønsopdeling.

Det solide og faktisk fint forførende ved Vegetaren er stilen og dansen om den varme vælling, som hovedpersonen stritter imod igennem store dele af romanen. Han Kang går uden om Yeong-hye og lader i første del hr. Cheong, hendes mand, om at fortælle, hvordan hun efter en sær drøm tømmer køleskabet og vender kødet ryggen. I anden del er det hendes søsters mand, der lader sine tanker folde sig ud, og i sidste del er det såmænd hendes søster, der beretter om hende.

Det overordentligt fængende ved fortællingen er Han Kangs evne til at skabe troværdige og nuancerede karakterer, som efter endt læsning hænger ved og melder sig som tankevækkende typer. Jeg kan mærke, at jeg ikke har sluppet Yeong-hye endnu.

Det er en af de helt store læseoplevelser for mit vedkommende.

Billederne er skarpe, og stemningen er ikke til at tage fejl af.

Skulle du have mod på mere fra Asien? Se med her.

 

Andre Litteraturlinjer:

kafka-paa-strandenAlice Munro - Litteraturlinjer - noveller