Litteraturlinjer - et-lille-liv

Titel: Et lille liv

Forfatter: Hanya Yanigahara

Forlag: Politikens Forlag

Sidetal: 800

Udgivelse: 2016

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️✏️

Dette – lad det være skrevet med det samme – er en bog, der hos den følsomme, empatiske læser skaber risiko for, at der går hul på tårekanalen.

Romanen er rost til oven over skyerne, og himlen falder af og til ned under læsning, ganske fordi det er så engageret og indfølt beskrevet, og der er for læseren ikke andet at gøre end at lade sig overraske.

Den tager udgangspunkt i fire studiekammeraters liv og er en rigtig New York-roman, for disse fire fyre forsøger at finde fodfæste i storbyens puls, og det er endda ikke usandt at skrive, at byen flere gange er ved at tage pusten fra dem såvel som for læseren.

Vi møder JB, kunstner, Malcom, arkitekt, Willem, skuespiller, og advokaten Jude.

De fire venner møder hinanden på college, og ret hurtigt viser det sig, at de har umådelig godt blik for hinanden, og det skal også langsomt blive klart, at i denne skønne flok er der særligt en, som skal mødes med omsorgsfuld tilgang. Det er Jude. Han er skrøbelig, og det bliver meget indfølt fortalt – gennem små bidder ­– at han har oplevet både voldelige og seksuelle overgreb i sin barndom, og han kender dem bedst selv, udelukkende selv, eftersom han begraver dem i sit mørke indre.

Litteraturlinjer - Martin Rytter Handberg - blog om bøger.JPG

Disse fortidens spøgelser kommer uvægerligt frem i lyset, og de er ikke – nuvel – altid velsete, men der må jo tages hånd om dem.

Den specielle stemning omkring New York vækkes, og gennem meget visuelle beskrivelser og nærgående scener er det, som om man som læser er havnet ’in middle of it’!

Det er én stor styrke blandt mange i romanen.

En anden styrke, der her skal fremhæves, er, at historien for hver af de fire studiekammerater ikke udfoldes kronologisk og i al sin fylde, nej det kommer stykvist og ikke med en alvidende stemme.

Venskab på tværs af roller og ståsteder samt sammenhold trods udfordringer hyldes i løbet af de 792 sider, og der er kun én anke, den er blot to steder lidt langtrukken, og ellers er portrætterne og perspektivet såvel nærgående og vidtrækkende – refleksionen igangsættes i al fald!

En tak skal lyde og det til Politikens Forlag for at have sendt mig anmeldereksemplaret.

 

Andre Litteraturlinjer:

Vegetaren - Han Kang - Gyldendal - LitteraturlinjerYu Hua - Xu Sanguan - Litteratursiden