Når fuglen folder sig ud

Harper Lee - forfatterportræt

Foråret nærmer sig, fuglefløjt høres i den tidlige morgenstund – men en særlig sangfugl er fløjet bort. Harper Lee, amerikansk forfatter, er stille sunget ind, 89 år gammel.

Hendes fortællinger er få, men utroligt rammende. Hun har for så vidt ’blot’ skrevet to bøger; ”Dræb ikke en sangfugl” og ”Sæt en vagtpost ud”, sidstnævnte har vi for ikke lang tid siden set i boghandlens udstillingsvindue i forbindelse med en epokegørende udgivelse.

Harper Lee

Harper Lee så lyset af denne verden i 1926, og det fra en flække i Monroeville i Alabama. Hendes fader udmærkede sig som advokat og lokalpolitiker, mens hendes mor havde helt andre udfordringer at tage hånd om; hun var psykisk sårbar og mærkede sjældent, hvordan livet var uden for døren.

Harper Lee knyttede straks tæt venskab med Truman Capote – og der er røster om, at han har haft så ganske stor indflydelse på hendes skrivestil.

Træstamme

Harper Lee studerede jura på college i Alabama, men hendes interesse for litteratur fik hende til at sadle om og flytte til New York, hvor drømmen blev fulgt – koste hvad det skulle koste!

”Dræb ikke en sangfugl” fløj frem til læserne i 1960. Den handler så grundlæggende og indfølt om voldtægt samt racisme i en fiktiv sydstatsby – Maycomb – i delstaten Alabama. Det særegne ved romanen er, at den er set og fortalt igennem en 6-årig pige ved navn Jean Louise Finch. Gennem hende bliver vi vidne til en retssag, hvor Atticus Finch skal forsvare Tom Robinson, som er anklaget for voldtægt. Gennem Jean Louises opmærksomme øjne får det fylde og fænger an til en stor debat i datiden.

Bogen blev flere steder bortcensureret, men den har vist sig at være ukuelig, hvorved den har levet sit eget liv og er fløjet vidt omkring.

Spæde strejf af sommer i linjerne

For ”Dræb ikke en sangfugl” modtog Harper Lee den prestigefulde Pulitzerprisen, og scenen var således beredt; hun valgte dog et liv i berømmelsens skær fra.

Således var det en sensation, at ”Sæt en vagtpost” i 2015 skulle ramme butikkerne. Romanen foregriber sådan set ”Dræb ikke en sangfugl”. Harper Lee havde forsøgt at få den udgivet i 1950’erne og var blevet mødt med forlæggerens besked om at arbejde videre med historien. Dette arbejde blev da til ”Dræb ikke en sangfugl”. I ”Sæt en vagtpost ud” er Jean Louise Finch 26 år, og der kastes derigennem et noget andet (favnende) perspektiv på sagen.

Det er berigende læsning.

 

Andre Litteraturlinjer:

Siri Hustvedt - Littereaturlinjer - Forfatter