Litteraturlinjer - 1q84Titel: 1Q84

Forfatter: Haruki Murakami

Forlag: Vintage

Sidetal: 1344

Udgivelse: 2012

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️

Luk endelig med glæde op for denne magiske roman, hvor du vil blive betragter af en sælsom forbindelse mellem to personer, og hvor du vil blive trukket med på en rejse mellem virkeligheder – på ganske murakamisk maner.

Denne bog, som jo skønt dejligt sammenhængende ret beset er en trilogi, har slået benene væk under mangen en læser verden over og høstet adskillige fine anmeldelser, og minsandten om det ikke var denne trilogi, som for alvor satte Haruki Murakami på verdenskortet over forfattere, der kan kandidere til den sagnomspundne Nobelpris i litteratur.

Med disse ord kan selve handlingen opridses.

Indledningsvist – bemærk venligst, at Murakami er en mester i indledninger, der hænger ved – er det Aomame, der trækker overskrifter.

Hun befinder sig i en taxa, der skal gennemskære den omfangsrige japanske trafik, og tid har hun ikke meget af, idet hun har en aftalt tid for en lyssky affære, hun skal ramme.

Ikke desto mindre har chaufføren ganske godt med tid til at snakke, og han må endda også afse tid til at fortælle, at han ikke er bekendt med det musiske stykke, de der i bilen iklæder sig, men at han gladelig fragter Aomame rundt i Tokyo i sin meget behagelige Toyota. De musiske toner er såmænd Janáceks ”Sinfonietta” – noget af en ørebasker dér midt i myldretiden.

Aomame ser dog desværre ikke anden udvej end at træde ud af taxaen og finde frem til en udvej, der ganske vist fører under motorvejen, og videre op ad en trappe til overfladen igen – uagtet at det ændrer hele perspektivet, for hvor hun før befandt sig i 1984, er hun nu for alvor mærkbart til stede i 1Q84, og på denne forunderlige, overskridende vis kastes der et litterært reb ud mod Orwells 1984.

Verden, som vi kender den, er forvrænget: ’It’s Only a Paper Moon’.

Andetsteds er Tengo travlt optaget af at dele sin tid ligeligt mellem at undervise i matematik og med at skrive historier.

Litteraturlinjer

Han er dog meget tvivlende, når snakken falder på hans evner som forfatter, og han er faktisk rede til at læne sig tilbage og lade hånt om forfattergerningen – det indtil hans forlægger henvender sig og beder ham satse butikken som ghostwriter for en pige, der har righoldig fantasi, men som mangler de rette evner til at kanalisere den ud på skrift.

Det viser sig, at han bliver ghostwriter på en sælsom historie, der død og pine må være pure opspind, eftersom det involverer en forsamling af poppede og forpuppede folk – ’Little People’!

Fortællingen tager udgangspunkt i en sekt, Sagigake, hvor en pige vokser op til alskens forfærdeligheder, og hvor en grusom leder huserer.

Da Tengo pludselig får forbindelse til pigen bag fortællingen, Fukaeri, går det langsomt inder under huden på ham, at der muligvis ikke er så meget fantasi koblet sammen med hende.

Det er i samme sekvens, det går op for Aomame, som jo faktisk ernærer sig som lejemorder, at der er et sidste job til hende, et krævende et af slagsen. Hun skal netop efterfølgende lade sig ekskortere til et hemmeligt sted og skifte udseende, for tilfældet vil, at hun får til opgave at dræbe lederen af en vild sekt.

Efterhånden begynder forbindelserne at melde sig, de tre personer imellem, og ydermere fremkommer det, at Tengo og Aomame i et gyldent øjeblik i skolen har krydset følelser i et hengemt håndtryk, og det har tilsyneladende sat sig spor.

Det er forførende, på alle planer, det går dybt og direkte ind i bevidstheden – ganske ligesom Kafka på stranden.

Her får vi for første gang en historie, der er fortalt i tredjeperson, og 1Q84 er af mange blevet betegnet som Murakamis ’magnum opus’, skarpt fulgt af gennembruddet Trækopfulgens krønike.

 

Andre Litteraturlinjer: