Litteraturlinjer - efter-midnatTitel: Efter midnat

Forfatter: Haruki Murakami

Forlag: Klim

Sidetal: 160

Udgivelse: 2015

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️

Atter atypisk har vi med Efter midnat at gøre med en fortælling, der udfolder sig i løbet af én enkelt nat i Tokyo, hvor alt på overfladen ser ganske tilforladeligt ud, men hvor der undervejs er en vis overrumplende, overskridende forstyrrelse at forholde sig til som læser.
Fortælleren er som en fugl, der flakser igennem natten, og øjnene er som linser, der optager alt, hvad der rører sig om natten, og det er en broget skare, der bevæger sig rundt imellem gadelygterne.

Der er –på murakamisk vis – mennesker, der skal krydse hinandens livsbaner med afgørende betydning.

En gennemgående karakter er Mari. Hun lider ganske enkelt af insomnia, og derfor bruger hun nætterne til at drikke kaffe på en café og på der at sidde med ryggen lænet mod stoleryggen og med en bog i hænderne.

Vi stifter bekendtskab med hende, da klokken er fire minutter i midnat. Hun befinder sig i denne stund på en fastfoodrestaurant.

Mari har en søster, og hun er på flere planer hendes diametrale modsætning, i særdeleshed med hensyn til søvn, for Ari, som hun hedder, har ikke problemer med at falde i søvn, faktisk er hun trukket ned i søvnens kontinuum. Hun har ikke set dagens lys i to måneder – en uafbrudt og dyb søvn er hendes metier.

Derudover møder vi de mere lyssky sider af Tokyo, undergrunden og mørke mænd, prostituerede og forretningsfolk med hang til sidespring.

De, der sover, er trygge og lader op til dagens komme, mens de, der ikke sover, har frygt og uro tæt inde på kroppen, hvorfor diverse krumspring er en nødvendig livsbane at følge.

Takahashi er undtagelsen, eftersom han blot befinder sig bragende godt i natten, mens Shirakawa langt fra har det godt. Han er iført jakkesæt og arbejder om natten, så han kan være på afstand af sin familie.

Den gennemgående tematik er klar; det, der sker i ly af natten, kommer frem i fortællingens øjeblik, mens der også reflekteres over menneskets møder, der undertiden har et ganske perifert perspektiv, en overfladisk tilgang.

Det, der bringer nærhed frem, er en episode med en prostitueret, som har ’mødt’ Shirakawa, og som har visse skader. Mari hjælper hende, hvilket også binder an til Takahashi og til et indblik i en tid, hvor Mari og Ari var fanget i en elevator. Da, erindrer Mari, slog deres hjerter i takt, og de var tætte på hinanden.

Det kan på sin vis knytte an til en anden samling af fortællinger, efter skælvet, hvor mennesker også rives ud af takt.

 

Andre Litteraturlinjer: