efter skælvet

Litteraturlinjer - efter-skaelvet

Titel: efter skælvet

Forfatter: Haruki Murakami

Forlag: Klim

Sidetal: 178

Udgivelse: 2008

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️

Mød Murakami i kortform, stift bekendtskab med en perlerække af fortællinger, der udspiller sig i tiden efter et voldsomt jordskælv i Tokyo.
I 1995 var der i virkelighedens verden – den er vanskelig at få hold om, når man læser Murakamis litteratur – et hidsigt jordskælv i Kobe i Japan.

Præciserende foregår de seks noveller, denne samling består af, omkring en måned efter skælvet.

Heri behandles temaer såsom ensomhed, meningsløshed, forestillinger om død og identitet på mange magiske måder.

Således er det tydeligt, at alle karakterer tumler med tunge tanker, særligt at livet ikke har nogen retning, og at det er ganske meningsløst.

Sara har store problemer med at slippe tanken om, at hun bliver fanget i en kasse, hvor det er ganske umuligt at trække vejret.

En anden figur overrumples af en grøn frø, der pludselig viser sit ansigt i en situation, hvor frygten er tæt inde på kroppen.

Ydermere er der lægen, der forbereder sig til døden, og der er her meget spændende tanker at følge.

Der er fortællingen om to mænd, der begærer den samme kvinde, og hvor det er den forsmåede, der ender med at have et tæt forhold til den begærede kvindes datter.

Det er fortællinger om livets rystelser og vækkelser fra trummerum, mens det også er abrupte fortællinger fra en tilværelse, hvor den ene dag spiser den anden, og hvor man pludselig bliver mættet.

Sidenhen har Murakami på dansk fulgt op på feltet novellesamling, og det med Mænd uden kvinder.

 

Andre Litteraturlinjer:

Jorge Luis Borges - Litteraturlinjer