Litteraturlinjer - hardboiled-wonderland-og-verdens-endeTitel: Hardboiled Wonderland og Verdens Ende

Forfatter: Haruki Murakami

Forlag: Klim

Sidetal: 490

Udgivelse: 2014

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️✏️

Vi møder i denne roman atter en navnløs fortæller, og vi skal erfare, at han befinder sig i to universer, ganske forskellige verdner.

Det er en syret fortælling, hvor bevidstheder blandes, og hvor enhjørninger spiller en ikke uvæsentlig rolle.

Inden selve fortællingen folder sig ud, bliver vi introduceret til et kort over verdens ende, hvor åen bugter sig, hvor Syddammen løber under såvel Vestbroen som Østbroen – således rammesættes dette samfund, der også huser Biblioteket, Skyggernes Plads, Enhjørningepladsen samt Skoven.

Gad vide, hvad dette er for en verden?

Indledningsvist er det dog ikke den verden, vi befinder os i, idet vi møder den navnløse fortæller. Han står i en elevator, og da dørene glider fra hinanden, åbnes der for et møde med en særdeles mærkværdig pige, der ganske vist bevæger læberne, men hvor lyden er fraværende. Fortælleren følger hende frem til et klædeskab, som åbner sig mod en anden verden, en underjordisk passage, hvor ”mørklinge” holder til.

Fortælleren befinder sig nu under Tokyos pulserende storbyliv, og her træffer han en professor, som han åbenbart skal kryptere data for – ja, dertil skal professoren jo anvende hans bevidsthed.

Det er Hardboiled!

Snart skifter scenen til den indelukkede ramme, Verdens ende, hvor mennesker er få, og følelserne afkoblede fra individerne, hvor skygger afskæres, og fortiden slettes.

Vores helt i denne verden har dog et arbejde foran sig, idet han skal aflure, afkode drømme, og dertil skal han bruge kranier, og minsandten om han ikke også her skal støde på en smuk pige, der har styr på litterære referener og sammenhænge. Han møder sin egen skygge, med hvilken han konverserer og har et vist udestående med.

Vi har to bevidstheder i denne opdelte fortællinger, to detektiver, der skal kryptere sig adgang til noget fordækt og farligt i en evig forbindelse mellem indre og ydre, mellem parallelle verdener.

Der er referencer på kryds og tværs, til litteratur såvel som musik, herunder de jazzede toner og til Bob Dylan blandt andet, ligesom der henvises til store film i historien.

Ganske murakamisk er det bestemt!

Efterhånden går det op for læseren og samtidig for fortælleren, at Hardboiled Wonderland og Verdens ende har mere med hinanden at gøre end først antaget, ligesom fortælleren måske er mere involveret end først ønsket.

En lignende affære kan siges at være på færde i Kafka på stranden foruden Norwegian Wood.

 

Andre Litteraturlinjer: