Litteraturlinjer - hoer-vinden-synge-flipperspil-1973Titel: Hør vinden synge & Flipperspil 1973

Forfatter: Haruki Murakami

Forlag: Klim

Sidetal: 336

Udgivelse: 2016

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️

Haruki Murakami har gennem flere årtier ikke været meget for, at hans to første fortællinger skulle ramme hans læserskare, for han har betragtet dem som indledningsvise forsøg udi skrivekunsten; han her vendt dem ryggen og kaldt dem ’køkkenbordsromaner’.

Sandt er det også, at de er blevet til ved køkkenbordet, når han kom hjem fra en hård dag som bestyrer af en jazzklub, ganske skrivende om natten og ud på morgenstunden.

Murakami ser dem som gamle venner, som han næppe ser igen og ikke ønsker at tale med, men han glemmer dem aldrig.

Nu er fortællingerne blevet frigivet, og Klim har med Mette Holm som sikker oversætter sendt romanerne ud i en samlet pakke – tak for det!

Hør vinden synge (1979) og Flipperspil 1973 (1980) hænger sammen, og faktisk knytter de an til såvel En vild fårejagt og Dans, dans, dans, hvor fortælleren og Rotten krydser hinanden på ny.

Denne udgivelse er en spændende introduktion til Murakami.

Det er unægteligt her, kimen til forfatterskabet er lagt, for i Hør vinden synge og Flipperspil 1973 får vi i sandhed indblik i den murakamiske verden af surreelle sammentræf.

I førstnævnte træffer vi en fyr, der holder til på den lokale bar, hvor han drikker øl og snakker om løst og fast med sin ven Rotten. Han har ferie fra sine studier, og han er tilbage i sin barndomsby. De snakker om forhold til kvinder, og fortælleren tager dernæst i en tåge af øl en bevidstløs kvinde til sig.

I Flipperspil 1973 bor fortælleren sammen med et par tvillinger, som han har sit hyr med at kende forskel på, hvilket der kommer megen sjov ud af. Derudover kan han ikke slippe sin optagelse af en flippermaskine, som han tilbage i sin universitetstid havde et særligt forhold til, en mytisk, mystisk og surreel forbindelse.

Handlingen er som sådan ikke stringent eller fast, og der foretages svinkeærinder ud i refleksion og stille punkter, men dialogerne er kantede og meget nærgående, sådan som vi kender dem i det murakamiske univers.

Vi stifter i begge bøger bekendtskab med de særlige sammentræf, som Murakami sidenhen har dyrket i stor stil; vi får kendskab til stærke bøger, til god musik og til madlavningskunst, mens vi også bliver bedt om at tænke over det at være et menneske i en moderne, pulserende storby.

Tak til Forlaget Klim for anmeldereksemplar.

 

Andre Litteraturlinjer:

varamo-og-litteraturkonferencen