Litteraturlinjer - kafka-paa-strandenTitel: Kafka på stranden

Forfatter: Haruki Murakami

Forlag: Klim

Sidetal: 459

Udgivelse: 2007

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️✏️

Kafka Tamura er et møde værd – ung og udbryderengageret.

Han er vokset op i en amputeret familie, idet hans mor rejste bort med hans storesøster, omtrent førend Kafka fik øjne.

Hans far er en anerkendt kunstner, der desværre ikke har blik for meget andet end sin kunst. Dog har han også haft en stikkende sætning til overs for sin søn – en profeti af ødipal karakter! Kafka skal efter sigende ende med at dræbe sin far og have sex med sin søster.

Det ønsker Kafka ikke, og derfor stikker han på sin femtenårsfødselsdag af hjemmefra, han vender Tokyo ryggen, og med sig har han ikke stort andet end en rygsæk med tøj og et fotografi af sig selv og sin søster. De sidder på en strand og ler.

Han har også sikret sig penge fra en skuffe i hjemmet, og han har konsulteret med sin indre stemme, benævnt ’drengen ved navn krage’.

Kafka finder frem til natbussen mod øen Shikoku, idet den af uforklarlige grunde trækker i ham.

Det er i denne natbus, Kafka støder på en pige, som han sidenhen ikke kan slippe.

Han finder frem til et storslået bibliotek, hvor han kan fordybe sig i den japanske historie. Her er det særligt Natsume Soseki, der står for skud, og han er også stundom optaget af Richard Burtons oversættelse af Tusind og en nats eventyr.

Når Kafka ikke læser, snakker han med bibliotekaren Oshima, som viser sig at være køn og desuden decideret grundlæggende uden køn. Ydermere får han et og andet at vide om fru Saeki, som opholder sig for sig selv på kontoret, eftersom hun bærer på et traume.

Læs en god bog - litteraturlinjer

Oshima og Kafka knytter et meget tæt bånd, hvorpå de balancerer og diskuterer filosofiske og psykologiske anliggender. Kafka kommer her ind på en episode i parken, før han ankom til biblioteket. Han faldt i søvn og vågnede med blod på trøjen, og sidenhen har han i avisen kunnet læse, at hans far – på akkurat samme tidspunkt – blev myrdet i hjemmet. Det leder til en diskussion af sjælerejser, hvortil de to typer kan støtte sig til den japanske skønlitteratur og til drømmetydning samt til Carl Gustav Jung.

Da politiet kommer på sporet af Kafkas forsvinding, fragter Oshima ham op i skoven til en hytte, hvor ingen kan komme frem, og hvor Kafka bliver advaret mod at bevæge sig videre ind i den dybe skov, for den sluger sjæle.

Det kan Kafka naturligvis ikke lade ligge, og han bevæger sig – med ’drengen ved navn krage’ tæt på sig – derind.

Andetsteds møder vi Nakata. Han er en løjerlig fætter, der tilbage i tiden har været ude for en chokerende hændelse, hvor samtlige elever i den skoleklasse, han befandt sig i, og som var på svampeudflugt nær Risskålsbjerget, faldt omkuld og mistede hukommelsen for en stund. Nakata blev liggende og vågnede sidenhen sent af sin koma; han havde mistet evnen til at huske, erindringerne var smuttet fra ham, og han havde vanskeligt ved at gebærde sig i samfundet, med særlig tale og manglende forståelse. Katte kan han dog tale med.

Han drages ligeledes mod Shikoku, og han kommer op at køre med en ung lastbilchauffør, uagtet at de skal forårsage visse scener af surrealistisk karakter.

De er på jagt efter noget, efter en særlig størrelse, og fortællingerne er ved at møde hinanden i en sand finale.

Kafka på stranden er et afgørende punkt i Murakamis forfatterskab, idet det er en skøn medley rummende de typiske elementer i den surreelle, magisk overrumplende verden. Vi har portaler til en anden, afgørende verden; drømme, sex, manifestationskraft i form af tanker. Vi har temaerne identitet og ensomhed og en detektivisk søgen efter sandhed og sig selv i en verden med voldsom puls.

På sin vis står denne formidable roman, hvor den murakamiske legeplads virkelig er iscenesat, i forlængelse af en anden stor sag fra hans hånd, nemlig Trækopfuglens krønike.

 

Andre Litteraturlinjer: