de

de

Titel: de

Forfatter: Helle Helle

Forlag: Rosinante & Co

Sidetal: 156

Udgivelse: 2018

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️✏️

Helle Helle glimrer ganske enkelt med sin meget minimalistiske metode, det må jeg sige.

Jeg husker, at jeg som litteraturstuderende blev betaget af måden at skrive på, og jeg erindrer med al tydelighed, at det var romanen Rødby-Puttgarten, vi fordybede os i. Det var en handling på Lolland, og det var godt.

Da destrøg ind ad brevsprækken (overført betragtet), blev jeg glad.

Signatur 2018

Der er så meget godt at hente i denne roman, må jeg sige. Det er en roman om en mor og en datter. De flytter og flytter, og de bevæger sig rundt i miljøet, datteren som gymnasieelev, der får kontakt til forskellige miljøer, herunder Tove Dunks omgangskreds, og det indebærer aften-te samt øl-aftener.

Sætningerne er korte og konkrete – handlingsrammen direkte. Det er ikke vanskeligt at lade sig rive med, for det er, som om måden at skrive på – den meget direkte stil – river mig med. Sætningerne smager af noget. Tag denne: ”Hendes mor går en omvej med sit net, hun er ikke på arbejde, men der skal jo handles. Bag om hovedgaden og til venstre, efter krydset ud langs sporet mellem benved og knastør hyld. Her fostres en flygtig ide om henkogning.” Det er smukt. Den har brændt sig fast hos mig, ligesom andre også har det.

Hr. Holger i reolsystem med lysindfald - Litteraturlinjer.dk

Pigen har svært ved at finde sig selv, ganske ligesom hende, jeg mødte, i Rødby-Puttgarten, og der er således så smukke referencer til tidligere værker af Helle Helle. Det er et dejligt lag at bevæge sig rundt omkring ved læsning af denne, og det er godt gjort. Pigen her tumler med ting og sager, det træder frem, efterhånden som en side vendes, og endnu en kommer til. Hun har forskellige drenge, der er ved at blive til mænd, i sit liv, for en kort stund, ganske vist. Henrik Strøm aflæser Kasper Hjort, eller også er der tale om vekselstrøm.

Helle Helle og de

Og der er tanken om sygdom og om Palle, som ser hendes mor, og tanken om ensomhed, for verden er stor og farefuld, og lægerne samt sygeplejerskerne i hvide kitler, de er skræmmende, for de har beskeder, man ikke umiddelbart ønsker at høre. Hendes mor, hendes klippe, hende hun drikker så ganske meget kaffe sammen med, hun bliver syg, og det kan ikke hjælpe noget, det kan ikke fjernes, faktisk. Hvem skal hun nu dele ugeavislæsning med? Hvem skal hun nu skrælle og henkoge æbler til? Det er ikke just sjovt, men det er meget flot. Det er en virkelig god Helle-Helle-bog, og jeg tilslutter mig de mange gode anmeldelser, hun har høstet for denne.

Rimelig rimet

Jeg må fremhæve, at der er et særligt teknisk greb i romanen: nutidsperspektivet. Alt er holdt i nutid, og det kan man så bruge nogle sider på at irritere sig en kende over, ganske som jeg har gjort det, for det er undertiden forstyrrende, tænkte jeg i begyndelsen, men for pokker! Jeg kom til at holde af det. Det tilfører så meget ekstra til romanen.

Tak til Rosinante & Co for at sende mig denne.

 

Andre Litteraturlinjer: