Billy Budd og Veranda-fortællinger

Herman Melville - Billy Budd

Titel: Billy Budd og Veranda-fortællinger

Forfatter: Herman Melville

Forlag: Bindslev

Sidetal: 333

Udgivelse: 2012

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️

*Sponsoreret af Bog & Idé

Du kan købe bogen her.

Herman Melville er i særdeleshed kendt for sin store roman om jagten på hvalen, og det er med rette, for det er en storartet og mageløs roman.

Her skal det dreje sig om Billy Budd og Veranda-fortællinger, som er udgivet på Forlaget Bindslev. Det er her, man som læser med glæde kan møde fortællingen om Billy Budd, blandt mange andre fine fortællinger, samtidig med at det er her, Bartlebytræder frem.

Nærværende anmeldelse tager udgangspunkt i disse to, da det er så aldeles besættende læsning, må jeg sige.

Herman Melville

Fortællingen om Billy Budd er også gruopvækkende. Den handler i korte træk om mytteri på et skib, hvor det er Billy Budd, der er i centrum. Han er meget vellidt blandt besætningen, denne viser ham tillid. Men særligt én er imod hans måde at være på, og det er John Claggart. Han har svært ved at acceptere, at det går så godt for Billy Budd her på skibet, og han skaber derfor problemer for ham. Han beskylder ham ganske enkelt for mytteri, og derfor må kaptajnen kalde ham og Claggart ned til sig, så der kan rådes bod på det hele. Billy er oprørt, og han ender faktisk med at fare frem mod Claggart, med døden til følge, og nu er Billy i sandhed i problemer. Det er så her, han må håbe på besætningens ro og modstand mod dom, for de tror da vel ikke på, at han er skyldig?

Litteraturlinjer.dk

Den anden fortælling, jeg fokuserer på, har et andet handlingsafsæt. Her er det skriveren Bartleby, der er i centrum. Bartleby er en funktionær, der ikke gør meget væsen af sig. Han opfylder sin stilling med bravur, og han brokker sig ikke. Pludselig begynder han at afvise alle ordrer ved blot at sige: ”Jeg vil foretrække at lade være”. Det går derpå ned ad bakke for ham, men han foretrækker stadig at lade være med at gøre noget, endda at spise, og her kan man som læser mere end fornemme, at det kan ende fatalt.

Det kan virkelig perspektiveres til vores livsførelse i dag, hvor arbejdet undertiden fylder en del!

Tak til Bog & Idé for at sende mig bogen her til anmeldelse.

 

Andre Litteraturlinjer:

kafka-paa-strandenAlice Munro - Litteraturlinjer - noveller