Manhattan Beach

Jennifer Egan - Manhattan Beach

Titel: Manhattan Beach

Forfatter: Jennifer Egan

Forlag: Klim

Sidetal: 392

Udgivelse: 2017

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️✏️

Vi kender hende, Jennifer Egan, fra Tæskeholdet banker på, og det er efter min mening ganske fortjent, for det er en særlig original roman, som i sandhed rummer en sand kakofoni; mennesker, følelser, tid, stemninger, sorg, glæde, fortrydelse! Det er en roman med en utrolig dybde, i samfundskarakteristik såvel som i personportrættering. Musik spiller en stor rolle i denne roman, den bliver en form for symbolbærer, og så er der jo slet og ret en PowerPoint-præsentation at finde i bogen – det er postmoderne og meget magnetagtigt!

Nuvel, det er jo ikke så meget Tæskeholdet banker på, denne anmeldelse skal handle om, men introduktionen (kort som den er) tjener nu alligevel et formål. Ganske vist er der i Egans Manhattan Beach ikke just et PowerPoint-show at stifte bekendtskab med, men der er dog en righoldig præsentation af en særlig person, Anna Kerrigan. Uha, sikket et bekendtskab. Hun er i sandhed symbolbærende og nuanceret levende i denne roman. Hun bærer dybden i sig: Hun vil være dykker, hun vil (uhørt) som kvinde kaste sig ud i bølgen og dykke ned, langt, langt ned. Hvorfor?

Manhattan Beach af Jennifer Egan

Havet, havet! Det er så mytisk, så hemmelighedsfuldt, og hvordan gennemtrænger man det bedst, hvordan optrevler man hemmeligheder? Hop ud i det, hop ud i det, kære læser! Hop ud i denne roman med dykkerbriller og snorkel.

Hvorfor nærer hun dette ønske? Hvem er hun, hvad kommer hun af og fra?

Det er – lad mig slå det fast med det samme – romanens styrke: Den ønsker ikke at give umiddelbare svar. Manhattan Beach antyder snarere end påpeger, den kaster et net af hypoteser ud, og læseren må som en anden lystfisker forsøgsvist kapre fangsten og få de optrevlede tråde til at passe sådan nogenlunde sammen.

Anna er så dybfølt portrætteret – det er Egans metier – den troværdige personkarakteristik.

Anne Kerrigan nærer en utrolig sympati og kærlighed til de mennesker, der befinder sig i hendes nærhed. Hun er sin fader hengiven, og man mærker vitterligt, at fader-datter-forholdet er specielt, atypisk, og da hendes far, som har et og andet (lad det ikke blive fortalt her) med fagforeninger at gøre, forsvinder, opstår der et tomrum hos Anna. Hun levnes da muligheden for at hengive sig endnu mere til sin allerede elskede søster, som ikke er så godt skåret for kropsmålene som Anna. Hendes lemmer makker ikke just ret, og hun ender af og til med at filtre sig selv sammen i stuen, og Anna må støde til for at agere kærlig søster. Hendes mor er meget forstående, hun fremstår med en kvindelig inderlighed, som under læsning gik ind under huden på mig. Men Anna vil andet, hun vil mere. Hun gør stille og roligt oprør på den samlebåndsfabrik, der trods alt har en kende gang i hjulene her under Den Store Depression i USA, og hun får tid til frokostudflugter, der involverer en cykel og et ’farligt’ bekendtskab med en pige. Hun har et og andet (igen skal det ikke røbes her) at gøre med den verden, Annas far befandt og måske stadig befinder sig i.

Hr. Holger i reolsystem med lysindfald - Litteraturlinjer.dk

Jennifer Egan skriver smøragtig, smeltende smukt, for jeg oplever, at skriften går i forbindelse med min bevidsthed i en svimlende osmose. Sætningerne er flydende, dialogerne troværdige og meget menneskelige. Jeg glider langsomt ind i fortællingen, og jeg har ikke just lyst til at trække mig tilbage fra siderne.

Det kalder på en genlæsning.

Der er så mange fine billeder, og jeg noterer dem løbende i min lommebog. Den har været flittigt brugt i denne læsetid. Tag nu denne sætning: “En nats ærgrelser havde samlet sig i ham, som væddeløbsheste, der spjættede ved en startlinje.”

Jennifer Egan lægger spor ud, som læseren kan følge, og der er mange, hvorfor jeg derfor er vis på, at læseoplevelsen kan vise sig at variere, men jeg er ikke i tvivl om, at det bliver en storartet oplevelse for alle.

Jeg siger tak til Forlaget Klim for at sende mig denne roman som anmeldereksemplar.

 

Andre Litteraturlinjer:

Trækopfuglens krønike - LitteraturlinjerHavefesten og andre fortællinger af Katherine Mansfield