Morgen og aften

Morgen og aften af Jon Fosse

Titel: Morgen og aften

Forfatter: Jon Fosse

Forlag: Batzer & Co

Sidetal: 117

Udgivelse: 2001

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️

*Sponsoreret af Bog & Idé

Du kan købe bogen her.

Jon Fosse skriver musisk – mægtigt melodisk. Det er også tilfældet i Morgen og aften, hvor vi følger mennesket Johannes. Vi følger ham ikke slavisk, kontinuerligt igennem hans liv, nej, for vi får serveret to nedslag; hans fødsel og hans død, hans første og sidste dag, og så kan vi således selv gætte os til det mellemliggende område i hans liv.

Det er smagfuldt og meget fint fortalt.

Litteraturlinjer.dk

Lad os se nærmere på det.

Romanen er delt op i to dele, hvor det i første del er fiskeren Olai, der træder frem og viser sig som spændt person, for hans kone er lige på nippet til at føde, og da det finder sted, kan Olai næsten ikke være i sig selv af glæde; Johannes er kommet til verden, og fiskerlivet venter ham. Fødslen forløber, som en fødsel forløber; der er skrig og særlige lyde, og det er der en større mening med, for Johannes fødes ind i en verden, hvor sproget er den herskende færd frem i livet, og han må hellere lære det med det samme!

Jon Fosse

Derpå rammer vi anden del, hvor Johannes med år på bagen har skabt sig de rutiner, han bryder sig sådan om, og han indleder dagen med at brygge sig en kop kaffe, mens tankerne summer om alle de mange venner, han har mistet igennem den tid, han har levet. Levet!

Solstrejf

Dette er hans sidste dag på denne jord, og det er hans første som død, for ting skal ske, erfarer vi, efterhånden som vi bevæger os videre ind i handlingen, en mageløs handling, beskrevet så musisk fint of smukt, at jeg blot læner mig tilbage og nyder dette lille mesterværk. Han tænker på sin kone, som han ikke altid har været helt enig med, og han glæder sig over deres datter, som bor ganske tæt på ham, og han glæder sig over, at hun er så flink til at komme forbi til en sludder. Det er her, at nutid og datid blandes sammen, og det kan være svært at vide, hvor vi befinder os, men mit råd er såmænd blot at lade sig føre med af sproget.

Der er en melankolsk nerve i skriften – det klæder den meget.

Mange tak til Bog & Idé for at sende mig denne bog.

 

Andre Litteraturlinjer:

Til fyret af Virginia WoolfValeria Luiselli - De vægtløse