Jón Kalman Stefánsson - Sommerlys og så kommer natten - Litteraturlinjer

Titel: Sommerlys og så kommer natten

Forfatter: Jón Kalman Stefánsson

Forlag: Batzer & Co

Sidetal: 267

Udgivelse: 2010

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️✏️

Livet leves i denne roman – i al sin enkelhed og i et praktisk perspektiv – med magiske overskridelser og varme. Vi har her et alvidende fortællerkor, der følger en række personer i denne unavngivne by i Island. Livet udspiller sig i 1998, og mange af disse skikkelser har fødderne solidt plantet i jorden og undertiden himmelstormende tanker.

Direktøren fra Trikotagefabrikken begynder en nat at drømme på latin – han sætter derpå sin tilværelse over styr ved at anskaffe sig sjældne og dermed dyre værker af Galileo Galilei og Johannes Kepler. Han bliver herfra kaldt Astronomen, og han bliver straks et mere indesluttet gemyt. Han bliver besat af sprog og universet, og han trækker sig fra samfundet, fra familien og fabrikken. Han holder månedlige foredrag om verdensrummet, og det bliver et tilløbsstykke, der samler det lille samfund. Han bor i et kulsort lille hus, der er overstrøet med prikker, der på denne vis afspejler stjernebilleder. Dette hjem har huset Jonas, som er søn af kraftkarlen Hannes. Jonas er diametralt modsat sin far – lys og så gennemsigtig som en el-pære. Fabrikken bliver til restaurant, bestyret af gudeskønne Elísabet, mens Brugsens lager bliver hjemsted for spøgefuld færd – her forsvinder en ung mand.

Bognoter - Litteraturlinjer

Kort fortalt rummer denne lille flække en stor koncentration af begær og drømme, og det må jo i sagens natur og i den islandske natur finde en måde at udtrykke sig på. Der er mange forunderlige fortællinger at dykke ned i, ligesom det også er tilfældet med trilogien om drengen. Læs også gerne med hos forlaget her.

 

 

Andre Litteraturlinjer:

Sjón - Månesten - Litteraturlinjerhttp://litteraturlinjer.dk/litteraturlinjer/