Litteraturlinjer - alt-bliver-oplyst

Titel: Alt bliver oplyst

Forfatter: Jonathan Safran Foer

Forlag: Tiderne Skifter

Sidetal: 319

Udgivelse: 2005

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️

Lad mig fremhæve, at der på bagsiden af denne roman står: ”Læg mærke til hans navn, for det vil følge dig i mange, mange år fremover”. Det er ingen anden end Isabel Allende, der her er ude med en rød rose til Jonathan Safran Foer.

Vi har fat i denne amerikanske forfatters skønlitterære debut, og den strækker sig over 320 skønne sider, hvor vi møder den ukrainske tolk Alex. Han fortæller på ganske gebrokkent engelsk og i et ganske inspirerende og med hensyn til detaljer ganske imponerende tilbageblik om Jonathans rejse til Ukraine i hans søgen efter Augustine. Augustine er en personlighed med meget betydning, eftersom hun under nazitidens grumme periode havde en kærlig og særdeles hjælpsom hånd med i spillet i en situation, hvor det lykkedes hende at redde Jonathans morfar.

Romanen har fart over sig, og det er skrevet med en dejlig bid humor, endskønt der faktisk er visse tragiske scener i fortællingen.

Det er ikke at stramme den for meget at sige, at det på mange områder handler om identitet og erindring.

Der er således to fortællere om bord i romanen; Alex er garant for rammehistorien – denne rejse – mens Jonathan er kilden til en digterisk og fantasifuld fortælling om den russiske by Trachimbrod.

Fortællingen med Alex som styrmand byder på usandsynligt mange grinagtige indfald (og en talende hund), og det er til tider så dejligt befriende at læse, endda sat i forbindelse med at det faktisk handler om noget så mørkt som Holocaust-litteratur.

Fortællingen om Trachimbrod er ligeledes underfundig og magisk overrumplende. Jonathan følger byen igennem det 18., 19., og 20. århundrede. Her fødes babyer af floder, og husene gemmer på hemmeligheder og tidløse situationer, der trækker tråde til magi og fortryllelse.

Det er meget korrekt, og det vil den vågne læser langsomt erfare, at melde, at disse to fortællinger, den tilsyneladende sande (erindrede) og den direkte opdigtede (fantasifulde), smelter sammen til et magisk hele, hvor man som læser bliver dejligt forvirret.

For at det ikke skal være løgn – de to fortællere korresponderer sammen i løbet af romanen, det er såmænd det, vi som læsere er vidne til.

Uha, dejligt mange planer at arbejde med, og i mødet med de sidste sider smeltes perspektiverne sammen til en form for ramme, hvor frugten, læseren kan høste, smager af en fortælling om liv, død og kærlighed.

Hvis du har mod på mere, er Ekstremt højt og utrolig tæt på roman nummer to fra Foers ferme hånd. Klik her.

 

Andre Litteraturlinjer:

Bog anmeldelse - bog blogBog anmeldelse - bog blog