Litteraturlinjer - ekstremt-hoejt-og-utrolig-taet-paaTitel: Ekstremt højt og utrolig tæt på

Forfatter: Jonathan Safran Foer

Forlag: Tiderne Skifter

Sidetal: 378

Udgivelse: 2006

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️

Denne formidable bog (2005) tager for alvor favntag med det tomrum, der opstod i kølvandet af 9/11, og efter min mening er det en af de få romaner, der for alvor synes at sætte perspektiv på hændelsen.

Vi møder Oskar på første side, og ham slipper vi (nødigt) ikke sådan lige, for han fylder i løbet af 348 stemningsfyldte sider tomrummet ud efter sin far, der ganske sikkert omkom i et af de to tårne i New York.

Han er på sin egen og sin fars måde i færd med at opklare hemmeligheden bag verdens sammenhæng, og det former sig i tiden efter 9/11 som et decideret sorgarbejde.

Igennem hans øjne ser vi, at sorgen – langsomt ganske vist – bliver lettere at bære.

Han beskytter sin mor mod meddelelsen om, at hendes mand ringede hjem, da det så sort og enormt brændende ud i tårnet. Oskar skåner hende ved at passe sig selv og ikke virke ked af det, og han søger ud i byens rum og leder efter den rette ejermand til den nøgle, han har fundet i sin fars gamle, nu døde sager. Nøglen har et vedhæng. På den kuvert, nøglen befinder sig i, da Oskar uforvarende støder på den, står ’Black’ skrevet, og derfra er der da kun én udvej – rundt i byen, blikket boret ned i telefonbøger under bogstavsammensætningen ’black’, og mange besøg og erfaringer senere har Oskar et svar, han kan forholde sig til.

Undervejs møder han en ældre herre, og han vækker minder. Denne ældre mand, som han jo ret beset bør benævnes, har fravalgt talens brug, og han noterer sig – kortfattet – på papir, mens han hurtigt kan svare ’ja’ eller ’nej’ ved at fremvise enten højre eller venstre håndflade. Han er enigmatisk, og der trækkes spor til Anden Verdenskrig og forfølgelse. Det vækker minder om Foers debutroman, hvor samme tematik slås mere udførligt an.

Et finurligt træk ved romanen er unægtelig, at Oskar ser verden i et andet perspektiv. Han har særlige sammenfatninger og metoder til at begribe sig selv og sin verden, og det giver sig til kende i meget fine betragtninger, som trækker smilet frem på selv den mest mugne og surmulende læser.

Fortællingen er krydret med billeder af mangt og meget, og det kaster et godt lys over vor helt, særlige Oskar.

 

Andre Litteraturlinjer:

bog anmeldelse - bog blogDe vilde detektiver - Roberto Bolaño - Litteraturlinjer.jpeg