En fortælling om blindhed - Litteraturlinjer

Titel: En fortælling om blindhed

Forfatter: José Saramago

Forlag: Rosinante & Co

Sidetal: 284

Udgivelse: 2016

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️✏️

Hvad vil du gøre, hvis du pludselig en dag blev blind. Forestil dig, at du befinder dig i en bil, du holder forrest, og køen er temmelig lang. Det bliver grønt, og bum, du kan intet se. Det er faktisk værre end det, for alt, hvad du kan se, er hvidhed, en mælkehvid grød, og råbene rammer dig sammen med diverse dyt bagfra. Pludselig trækker en mand i din dør og skælder dig ud.

Du er ude af den, og pludselig er manden, der egentlig var så virkelig hidsig, også pludselig blevet blind.

Sådan indledes José Saramagos fabel, allegori, dystopi – En fortælling om blindhed. Det er urovækkende, så det basker.

Smitten er alvorlig, og da øjenlægen, efter at have tilset den første blinde og nogle andre, herunder den skeløjede dreng, den gamle mand, pigen med solbrillerne, bliver blind, ja, så er ragnarok vist meget nært forestående.

I øvrigt er det navnene på de personer, vi skal følge i løbet af fortællingen, der spænder sig over nogle afgørende dage i en unavngiven landsby – det er distanceret og på samme vis virkelig skræmmende.

De syge og nyligt blinde bliver interneret på et afsidesliggende sindssygehospital, for det er samfundet og magthavernes måde at få kontrol over situationen. Her skabes der virkelig postyr, idet det er vanskeligt at udnævne en leder, ligesom det er særdeles svært at skabe et afgørende hierarki. Lægens kone har tiltusket sig en plads, om end hun – og sådan fortsætter det i fortællingen – er den eneste, der har synet i sin hule hånd, hvor hun også har en saks, heldigvis for det og de ’gode’ blinde. Den skal hun sidenhen bruge, da der er en fraktion – de nederdrægtige blinde – der udnytter, at de sidder på madrationen, som bliver mindre og mindre, og som også har et godt øje eller to dårlige rettet mod det modsatte køn.

Magten tipper på et tidspunkt, og denne flok, vi indledningsvist har mødt, finder sammen i en gruppe. De slipper ud, og sammen – guidet af den seende – finder de frem til den landsby, de forlod. De finder deres lejligheder, hvor en fordærvet luft smelter vægge og skaber diarré hos dem, der er tæt på. Lægens kone finder et lager med mad i et supermarked, der er blevet hærget af de blinde. Hun er agtpågivende, og hun har god grund til det, særligt idet det vender sig i maven, når hun sådan bevæger sig ned igennem landsbyen, hvor regn er ønskeligt, eftersom det er den eneste mulighed for at vaske tøj og sig selv, men hvor også mennesker ligger hulter til bulter.

En fortælling om blindhed - Litteraturlinjer

Det er for mig bogens bedste, om end mest afskyelige del, og den har sat sig mærker i mig.

José Saramago beskriver scenen med en særlig distance, der skabe en vis ironi og samtidig uro. Det er lange, bølgende sætninger, mange kommaer, og mange indskud og kommentarer, og således bygges netværket af blindhed op, hvor læseren også skal arbejde dejligt for overblik og klarhed, om muligt. Det er dejligt udfordrende.

Jeg ser, tak til Rosinante & CO for anmeldereksemplar og for at genudgive denne perle af en klassiker, verden med andre øjne, og jeg er glad for at kunne se!

 

Andre Litteraturlinjer:

Fjern stjerne - Roberto Bolaño - Litteraturlinjerbog anmeldelse