Den eneste historie

Den eneste historie

Titel: Den eneste historie

Forfatter: Julian Barnes

Forlag: Gyldendal

Sidetal: 260

Udgivelse: 2018

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️

Julian Barnes brillerer altid med en meget direkte og ordknap stil, hvor billeder skabes med virtuositet, og hvor man som læser, jeg gør i al fald, tror på fortællingen, på perspektivet, idet det er psykologisk skarpt og autentisk.

Sådan er Den eneste historie også, må jeg efter glædesfyldt læsning konstatere.

Tit har Julian Barnes fat i erindringen, og han tematiserer undertiden, hvordan den kan lege kispus med os. Det er også tilfældet her.

Læs og nyd roen hos Litteraturlinjer

Det er Paul, der møder Susan Macleod. Vi er i 1960’erne. Det er sommer. Han tager hjem til sin familie, fri til det, idet universitetet ikke kalder på ham for tiden. Paul er med andre ord ung, og han støder ind i Susan, som er flere år ældre end ham. Hun er otteogfyrre, og hun har to omtrent voksne piger, er gift, og så er hun tilsyneladende straks vild med Pauls måde at være på.

De bliver dermed elskere, og de mener det alvorligt. De vil gerne hinanden, mere og mere, og de flytter sammen til London, for Paul har et ulmende opgør med sine forældre, som han frygter, og Susan har ret beset en temmelig voldelig mand, som hun gerne vil væk fra. Det går op i en højere enhed, og summen er, at London tager imod dem. Susan dør – eller rettere: Susan er død, for vi springer frem til en tid, hvor Paul er alene, tiden er gået, den er løbet, og nu er han tilbage, alene med sine mange erindringer og sit daglige liv, sine rutiner.

Når anmeldelser skrives hos Litteraturlinjer

Hvordan er det nu? Hvordan var forelskelsen? Hvordan gik det til, at han reddede hende ud af et voldeligt net? Kan han huske det tydeligt og autentisk, eller skaber han en vis virkelighed, han gerne vil tro på? Forherliger han med andre ord erindringen, nu når han boltrer sig på hukommelsens hinkerude?

Det er spørgsmålet, og det er også et spørgsmål, Julian Barnes har behandlet tidligere, husk på mesterberetningen Når noget slutter.

Jeg er vild med denne roman. Den vil mig noget.

Det er en mild og melankolsk samt livsbekræftende roman. Den er skrevet med en utrolig stor ømhed.

Tak til Gyldendal for at sende mig denne roman til anmeldelse.

 

Andre Litteraturlinjer: