Litteraturlinjer - den-foerste

Titel: Den første

Forfatter: Justin Cronin

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Sidetal: 1019

Udgivelse: 2011

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️

Justin Cronin har med sin spændende trilogi sat barren højt for fremtidens fantasy-fortællinger, for lad det blot være skrevet med det samme: det er fantastisk og fremragende fortalt.

Titlerne taler deres tydelige sprog af sammenhængskraft; Den første, De tolv og slutteligt Spejlbyen.

Jo, der er noget på færde.

Selve fortællingen løber over 1000 år, og vi møder her vampyrer og et særligt menneske, som vi simpelthen må sætte vores lid, vores håb til.

I Den første stifter vi tidligt bekendtskab med Amy Bellafonte, som hedder Harper til mellemnavn af den skønne årsag, at Jeanette, moderen, i ungdommen var så betaget af Harper Lee (hende med Sangfuglen).

Jo, der er styr på de litterære referencer, og det skaber en kyndig og god dybde i fortællingen, der har et godt tempo.

Amy Bellafonte bliver af omstændigheder, vi ikke skal gå nærmere ind på her, efterladt af sin mor, og alene vokser hun således op til … til en afgørende tid på mange planer og i mange perspektiver.

Samtidig får vi gennem en vedvarende og direkte mailkorrespondance indblik i, at der i Bolivia sker ting og sager for den ekspedition, der er rejst dertil.

Besætningen bliver angrebet af en flok frygtløse flagermus, og dernæst er der forandringer at spore hos de angrebne, de sårede.

De fleste her tænker ikke videre – ved siden af chokket – over angrebet, andet end at det dog var temmelig brutalt, men da det sidenhen viser sig, at de blev angrebet af vampyrflagermus, tager sagen en drejning, for kan man mons tro anvende deres gift som en slags modgift?

Ja, det er menneskehedens kamp mod kræft, der er på færde.

Det viser sig, at dødeligt syge kræftpatienter bliver helbredt efter et bid af denne vampyrflagermus, og det amerikanske militær er ikke sen til at folde en handleplan ud, idet der også er en vis livsforlængende kraft gennem det at blive bidt.

Der er et projekt under udarbejdelse.

Tolv dødsdømte fanger bliver en del af dette projekt, og Amy støder til som deltager.

Projektet slår fejl, og der er uro at spore, for et og andet går galt under behandlingen af fangerne og Amy. Sidstnævnte får held og hjælp til at flygte, og ensomheden kan nu omslutte hende for alvor, mens de resterende tolv vilde krabater af menneskelige dræbermaskiner kan gå løs på sagesløse.

Hvor ender det?

Hvad kan binde denne handling sammen, tænkes der. Det er tydeligt, for der er kærlighed, venskab, moral og etik og loyalitet med i hvert eneste kapitel, hvorfor der er en genkendelig, menneskelig nerve at knytte an til.

100 år senere er der ikke mange overlevende tilbage på denne jord, og derfra skal tingene tage fart i roman nummer 2 – De tolv.

 

Andre Litteraturlinjer:

traekopfuglens-kroenike