Titel: Den sidste gode mand

Forfattere: Kazinski & Palle Schmidt

Forlag: Politikens Forlag

Sidetal: 144

Udgivelse: 2017

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️

Tilbage i 2010 udkom krimien Den sidste gode mand, og den solgte og sælger sådan set stadig i stor stil. Det forlyder, at den indtil videre er blevet solgt i 75.000 eksemplarer og formidlet videre til adskillige lande.

Bogen har således krydset grænser – det samme kan med rette slås fast angående handlingen, selve fortællingen, som krydsklipper mellem Venedig og København.

De 496 romansider er her blevet kortet ned til 144 meget stemningsfulde billeder i den grafiske roman, som Palle Schmidt i samarbejde med Kazinski har fremtryllet, og det er en virkelig fremragende bedrift, som jeg er helt betaget af.

Niels Bentzon er hovedperson, han er politimand, der tumler med en form for bipolar lidelse, hvilket undertiden skaber virak på Politigården i København, hvor han er tilknyttet, for han er svær at få hånd om. Han går sine egne veje. Noget er han dog den fermeste til, og det er, når det kommer til ’snak’ med forstyrrede kriminelle, der har taget folk som gidsler, eller som truer med at tage livet af sig selv.

I denne roman kommer Niels Bentzon dog uforvarende på sporet af en gammel jødisk myte, der fortæller, at Gud for hver generation har udpeget 36 retfærdige/gode mænd, der skal sikre, at menneskeheden ikke sådan lige går under. Det viser sig, at der er en seriemorder på spil, der netop går målrettet efter disse udvalgte 36 personer, og indledningsvist er mordene nået til Venedig, hvor Tommaso har set et tegn. Den myrdede bærer et ar på ryggen, et tegn, og da denne Tommaso bliver sat af sagen, sender han sagsakterne videre til Bentzon i København, da alt peger på, at det næste mord vil finde sted på Rigshospitalet.

Niels Bentzon står over for en morder, der har en guddommelig plan, og han har pludseligt brug for hjælp, idet han står meget alene med sine syn og nu med sagsakterne, for der er ikke just megen hjælp og støtte at hente hos Sommersted, hans chef, og tilfældet vil, at han træffer Hannah Lund, som kan et og andet med forudsigelser og med at se de overordnede linjer i et system.

Sammen finder de vej til Rigshospitalet, og undervejs rulles Hannahs grufulde fortid ud.

Her vil jeg stoppe mit lille handlingsfokus, idet det er på Rigshospitalet, den store finale finder sted, og det er her, der skabes overraskelse, hvilket jeg vil lade være læseren forundt.

Grafiske romaner har for alvor vundet indpas i Danmark de seneste år, og det kan jeg sandelig godt forstå. Se også med her.

Her får man som læser virkelig mulighed for at dykke ned i en fortælling, hvor det pludselig ikke er ord, der fænger, men snarere stemningsmættede og derved meget fortællende billeder, der rammer.

Det skal blive spændende at se, om Palle Schmidt og Kazinski går videre med den grafiske udgave af Niels Bentzon.

Mange tak til Politikens Forlag for anmeldereksemplar!

 

Andre Litteraturlinjer:

Halfdan Pisket - Desertør, Kakerlak, Dansker - Litteraturlinjer