Pyt

Pyt

Titel: Pyt

Forfatter: Kim Schou og Morten Voigt

Forlag: Fahrenheit

Sidetal: 144

Udgivelse: 2018

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️

Pyt er skabt, den er skabt af Morten Voigt og Kim Schou, illustrator og journalist. Det er en spændende fortælling holdt hovedsageligt i rødt og sort, hvilket skaber en undergangsstemning, der klæder perspektivet fortrinligt.

Det handler om en falleret forfatter, der for os læsere ikke bærer noget navn, men det er tydeligt, at han har det hårdt. Han vil så gerne gøre noget godt for sin datter.

Pyt - graphic novel

Dog har han et problem, for han kan ikke rigtig sådan uden videre komme til at udgive noget, idet han for et godt ord og ganske alvorligt er ramt af alle forfatteres frygt: en skriveblokering. Han har dog fået et klækkeligt forskud på et manuskript, og pengene er allerede gledet videre i systemet til datteren her.

Det er problematisk. Hvordan kommer han i gang med at skrive? Det er spørgsmålet. Så sker det alligevel: Et manuskript falder ned til ham, fra himlen, og forlæggeren er begejstret, for han synes, det er godt.

Pyt fra Fahrenheit

Kan forfatteren her leve på hemmeligheden om, at han ikke selv har skrevet det? Hvor kommer manuskriptet fra? Kan forfatteren finde frem til manden/kvinden bag.

Jeg mærker, at der er mystik og uro, uhygge og bange anelser at spore hos vor hovedperson, og det er så rigtig spændende at følge ham. Graphic Novels kan altså bare noget særligt, må jeg sige.

Tak til Forlaget Fahrenheit for at sende mig denne roman til anmeldelse.

 

Andre Litteraturlinjer:

Den hemmelige historie om Twin PeaksTegneserier for voksne - mørkets skønhed