Min europæiske kanon

Titel: Min europæiske kanon

Forfatter: Knud Wentzel

Forlag: C&K Forlag

Sidetal: 153

Udgivelse: 2017

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️

Dette er simpelthen en bog med nerve. Det er en bog med en mission, der er så prisværdig, at jeg stadig bukker og bøjer mig helt ned til støvet i min hybel. Det er noget af en bedrift at udvælge de værker, der må siges at stå som et kanonagtigt bidrag til verdenslitteraturen.

Jeg ville have meget vanskeligt ved at udvælge de titler, der skulle med, og det selvom jeg faktisk anser mig selv for at være noget af en belæst og bogglad bogorm; måske det netop er udfordringen!

Ikke desto mindre er det dét, Knud Wentzel har kastet sig over, og med en særlig passion, det mærkes.

Han vil rejse ud i den litterære verden og udpege de værker, der har markeret sig særligt i hans optik. Det er seksogtyve litterære fyrtårne, vi stifter bekendtskab med, og vi skydes direkte ind i perioden, der ligger ottehundrede år forud for vores tidsregning. Rejsen slutter ved Anden Verdenskrig, og dermed har vi været forbi Franz Kafka og Processen, videre tilbage mod Gustave Flaubert og Madame Bovary over Ulysses af James Joyce, tilbage til Shakespeare og Hamlet – og videre går det.

Knud Wentzel, dr. phil., går kronologisk til værks.

Litterære fyrtårne af Knud Wentzel - Litteraturlinjer

Man skulle tro, at risikoen for at brede sig ud over mange sider foreligger, for det er uvægerligt vanskeligt at fatte sig i korthed om eksempelvis Don Quijote de la Mancha af Miguel Cervantes. Det er immervæk et digert værk, der har fart og tempo over sig. Knud trækker essensen ud af værket og beskriver i rolige og fyndige vendinger, hvad der er på færde. Det samme er tilfældet med Oliver Twist, som han også bemærker med få og meget velvalgte ord. Det er en fryd for øjet, og det er en glæde for min bevidsthed, at der er kalkuleret med antallet af ord. Det er en direkte fremgang, der her vækkes, og det er fremragende, ganske enkelt.

Fra min tid som litteraturhistoriestuderende (langt ord) husker jeg tydeligt, hvor glædeligt det var for mig, når jeg gav mig tid til de enkelte værker – de store klassikere. Her får jeg vakt glæden igen, og jeg er fyldt med gåpåmod, for nu vil jeg virkelig gerne gå i krig med Forbrydelse og straf af Fjodor Dostojevskij. Den har stået længe og ventet på mine øjne. Det slår mig da, at Krig og Fred – eksempelvis –  ikke er udvalgt i den forbindelse. Det er noget af et valg, hr. Wentzel foretager sig: at forbigå selveste Leo Tolstoj, blandt andre.

Han er modig – han er fremragende i forbindelse med udvælgelsen – det er godt!

Tak til Politikens Forlag for at sende mig dette anmeldereksemplar.

 

Andre Litteraturlinjer:

Havefesten og andre fortællinger af Katherine MansfieldArabiske Arabiske nætter og fjerpennætter og fjerpen