Velkommen til Amerika - Litteraturlinjer

Titel: Velkommen til Amerika

Forfatter: Linda Boström Knausgård

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Sidetal: 88

Udgivelse: 2017

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️✏️

Tag med på en dyster rejse ind i en lejlighed, hvor der er forstyrrelser at spore, indre såvel som ydre, og hvor en tavs pige er den, hvorom det hele ryster.

Linda Boström er pennefører, og hun er skarp og kontant, hun skærer direkte ind under læserens hud og banker med spidse bogstaver på hjertet, det er rystende. Hun vandrer ad mange tankegange hen, og hun er nådesløs i sine beskrivelser af pigen, der ikke taler, og der er – hold nu fast – psykologisk nuancering i portrætteringen – jeg er som læser særdeles skræmt.

Vogt dig derfor for mødet med den 11-årige pige. Hun ytrer ikke et eneste ord i retning af dig som læser, men fortælleren går undertiden ind i hendes refleksionsstrøm og bliver suget med ned i understrømmen, som rummer så meget angst og uro.

Du vil uvilkårligt erfare, at pigen er ekstremt følsom og umådeligt reflekterende. Ind over hende slår bølger af erindringer, og de holder hende under virkelighedens vand.

Vi er til stede i den lejlighed, hvor moderen undertiden er fysisk til stede, men mentalt langt borte i en forestående opførelse af stykket ”Velkommen til Amerika”. Hun har et tæt forhold til sin søn, som på den ene side isolerer sig med musik og piger og på den anden side håndhæver sin rolle som storebror for pigen uden stemme, og det lidt voldsomt.

”Vi er en lys familie”, siger moderen ustandseligt, og det vender sig i pigen, når hun må lægge øre til denne sætning. Den bliver slynget ud, når det ser sort ud. Pigen opholder sig typisk i køkkenet, når de andre er draget til verdenen med drømme, for hun kan ikke sove, hun kan ikke lide stilheden, idet erindringer springer frem på hendes nethinde. Det er ofte ansigtet af hendes far, der stormer imod hende, og hun ser ham af og til som dødrukken og sat i spænd i psykiatriske miljøer. I ly af mørket kryber han sommetider ind under hendes øjenlåg.

Den lille, korte og meget sigende, ganske stemningsfyldte roman er på 96 sider. Det er en utrolig fortættet og for nærværende læser meget fascinerende fortælling.

Det er en af de første romaner, der undervejs har fået mig til at sidde helt skræmt og apatisk i min gyngestol og mærke, hvordan læsningen har afsat rystelser i min krop, og hvordan verden nu drejer hurtigere.

At forfatteren selv har taget brydetag med psykisk sårbarhed, er blot et ekstra lag at forholde sig til – puha!

Jeg er målløs, og jeg siger mange tak for læseoplevelsen – tak til Lindhardt og Ringhof for anmeldereksemplar.

 

Andre Litteraturlinjer:

Jón Kalman Stefánsson - Sommerlys og så kommer natten - Litteraturlinjer