Asymmetri

Lisa Halliday og Asymmetri

Titel: Asymmetri

Forfatter: Lisa Halliday

Forlag: Politikens Forlag

Sidetal: 303

Udgivelse: 2018

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️

Vi er som mennesker sådan indrettet, at vi elsker, når det, vi beskæftiger os med, om det er litteratur eller daglige gøremål, går op i en højere enhed, at det ene fører til det andet, og meningen dukker op undervejs. Som læser kendes fremdriften, bevægelsen frem i et værk, der stille og roligt går mod en samlet slutning, hvor tråde bindes sammen, og meningen bliver ganske tydelig.

Det er skønt – det er også undertiden, synes jeg, en kende kedeligt. Derfor er jeg glad for, at Politikens Forlag sendte mig Lisa Hallidays Asymmetri. Her går tingene ikke op, her er der kaos på alle planer. Det er en befrielse, en lise.

Fjerpen - Martin Rytter Handberg

Planlagt havde jeg ikke, at jeg skulle fordybe mig i denne roman, fordi der er andre, der var foran denne i litteraturlinjekøen. Tilfældet ville, at blandt andet den gule farve og det fine forsidebillede talte til mig, og jeg lod nysgerrigheden råde, besøgte de amerikanske avisspalter for at læse lidt om denne sag, førend jeg fluks for ind i foretagendet her.

Den er jo ganske enkelt blevet overstrømmende godt modtaget, må jeg sige, og mit spørgsmål går på, om jeg kan tilslutte mig, eller om jeg trækker i den anden retning.

Sagen er solekar: Jeg brugte få timer på at læse mig igennem denne roman. Den er elementært spændende, hvis du spørger mig.

Træstamme

Hvad handler den om? MEGET!

Konkret: Mary-Alice Dodge læser i en bog på en bænk i parken, og en ældre herre opsøger hende med en sætning, en is, og pludselig har de et forhold til hinanden. Vi er i New York. Vi hører, at hun arbejder på et forlag i New York, og det går langsomt op for os, at denne mand, hun ser en del til, er en anerkendt forfatter. Ydermere læser vi om Amar Ala Jaafari, som bliver tilbageholdt af politiet i Heathrow Lufthavn. Han er økonom, og han kan noget med tal, må vi gå ud fra.

Tingene begynder at gå – lettere skævt – men det er der vist en mening med, for det er i afbrydelsen, forvirringen og det sammensatte, skønheden findes, finder jeg, efter endt læsning, en læsning, der har bragt mig til refleksionens randområder.

Bemærkelsesværdigt er det radioprogrammet i slutningen af romanen, der har taget mig med videre ad tankens tunneler.

Lad os her kort række ud efter en brøkdel af de litterære referencer, der er at finde i bogen: Alice kæmper for at finde sig selv i en ofte surreel verden, og Ezra skriver og skriver og vækker minder om Joseph Roth fra vores virkelighed.

Spæde strejf af sommer i linjerne

Når vi følger Alice, er det ikke med indre syn, men snarere er det dialoger og de mange abrupte forhold/perspektiver, der træder frem, og det har en særlig nerve over sig, må jeg sige. Det giver et godt billede af Alice, og det er dejligt abrupt.

Jeg vil overlade dig til læsningen herfra!

 

 

Andre Litteraturlinjer

Træernes privatliv af Alejandro ZambraAjeandro Zambra - Måder at finde hjem på