En dødsnat + Ved Lars Skrædders Sygeseng

En dødsnat af Bregendahl - Litteraturlinjer

Titel: En dødsnat + Ved Lars Skrædders Sygeseng

Forfatter: Marie Bregendahl

Forlag: Gladiator

Sidetal: 187

Udgivelse: 2014

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️✏️

Det hører med til historien, at Forlaget Gladiator har udgivet en lækker lille sag fra Marie Bregendahls hånd, hvor vi som læsere både får ”Ved Lars Skrædders Sygeseng” og En dødsnat serveret, velbekomme!

Lad os først fokusere på Lars Skrædder. Vi bliver sendt direkte ind til et gangkammer på Simon Sørensens gård, hvor vi pludseligt møder Lars Skrædder. Lars har en forfærdelig hoste, og det tror jeg gerne, for det er ganske uundgåeligt, idet fugten spæner ned ad væggene, og spindelvæv samt kattetis og rottespor også springer i øjnene. Vi – og dermed Lars – venter på doktoren, som er på vej for slet og ret at stille en diagnose, og det ser ikke for godt ud: Der er grønt slim i nærheden af Lars, og man er ikke i tvivl om, at det er ham, der er ’gerningsmanden’.

Da doktoren kommer, viser det sig, at de to kender hinanden, bekendtskabet rækker tilbage til en tid, hvor Lars blev slået til plukfisk. Da var han ti år gammel, og vi glider videre til andre situationer i hans liv: kærlighedsulykke, hans svigefulde søn og en kone, der har vendt ham ryggen.

Det, der er fremragende – blandt meget andet – er, at selve handlingen, den situation, hvor doktor og patient snakker, forløber på rundt regnet en time, men erindringen, der folder sig ud i deres møde og dermed i vores møde med teksten, strækker tiden og skaber dybde. Det er særligt for Marie Bregendahl, og det er besættende, berusende.

I En dødsnat er vi placeret i slutningen af 1870’erne, hvor en livgivende begivenhed skal finde sted, og alle er spændte og fyldt med tanker. Lise har otte yngre søskende, og det stod ikke skrevet i stjernerne, at hun i løbet af denne dag/nat skulle få ansvaret for dem alle og tilmed få det huslige ansvar, som moderen dagligt havde. Skæbnen ville, at døden kom forbi moderen denne nat og trak hende med sig. Hun dør i barselsseng.

Vi er tilskuere til denne begivenhed, der har selvbiografiske spor, idet Marie Bregendahl mistede sin mor i en identisk situation. Vi er til stede på en gård i Broholm. Vi indleder vores bekendtskab med denne kreds en eftermiddag, hvor Lise og hendes søskende er yderst spændte, for det kan ikke vare længe, førend en lillebror eller lillesøster kommer til verden. Den vordende moder er travlt beskæftiget med at smøre mellemmadder til gårdens folk.

En dødsnat

Hendes mand er i marken, af alle steder, for det er en tid, hvor kornet skal høstes, frugterne så at sige plukkes. Mange måneders venten er gået, og forløsningen kommer både i form af høst og fødsel. Det er aften, da barnet presser sig på, og pludselig synes det meget sandsynligt, at fødslen bliver lang og endog ganske kompliceret.

Igen vil jeg dvæle ved fortælleren og det perspektiv, der luftes her, for Lise er i særklasse. Hun ser det hele med barnets øjne, og hun er derfor en smule på afstand af den ganske traumatiserende begivenhed, der folder sig ud. Det hører endda med til dette perspektiv, at vi har en alvidende fortæller, der krydser alle grænser og skaber en utrolig dybde. Denne zoomer konstant ind og ud og skaber en flerlaget og flerstrenget fortælling. Det er så inspirerende!

Mange tak til Forlaget Gladiator for denne læseoplevelse.

 

Andre Litteraturlinjer:

Uendelige verden - Ken Follett - litteratursiden - litteraturlinjerblog litteratur