Betagende Bregendahl

Marie Bregendahl er en forfatterinde, det er værd at lægge mærke til. Hun skriver med en rå realisme og et temmelig moderne sving i pennen, selvom hun skrev sig ind i forrige årtusinde.

Her kan En dødsnat fra 1912 nævnes som et særdeles godt sted at starte, og der skal lyde en tak til Forlaget Gladiator for at gøre hendes forfatterskab nærværende gennem Sandalserien, nu også med Blandt de unge & I fest og trængsler.

Samtiden bliver glimrende beskrevet, og hendes fortællinger rækker langt.

Marie Bregendahl blev født ind i et landbrugssamfund i Fly i nærheden af Skive. Fødslen fandt sted den 6. november, 3 år efter Slaget ved Dybbøl, i 1867, og hendes død skulle på sin vis markere, at Anden Verdenskrig nu var ankommet; hun døde den 22. juli 1940 i København. Hun havde således været på lidt af en rejse.

Hun debuterede med novellen ”Ved Lars Skrædders Sygeseng”, og sidenhen tog hendes forfatterskab fart, og det skal ikke umiddelbart kunne siges, om denne succes var med til at slå skår i ægteskabet med Jeppe Aakjær, men faktum er, at hun gik egne veje.

Da Marie var 12 år ung, skete der noget omkalfatrende, idet hendes mor omkom i barselssengen. Ansvaret blev en trøje, Marie da tog over sig, og det var den daglige dont, der fyldte på landet; rutiner, ansvar og gøremål i stor stil. Derfor var det da for Marie et vendepunkt, at hun i et år fik mulighed for at være medhjælper og elev på Vrigsted Højskole. Pludselig havde dagen en anden agenda, for nu var det snarere en intellektuel stimulering, der ramte hende.

Litteraturlinjer

Hun mødte Jeppe Aakjær, og hun vendte da ryggen til den fyr, hun egentlig var forlovet med, for kærligheden til det skrevne – og nok også til hr. Aakjær – blev større, voksede frem, og sammen flyttede Jeppe og Marie til København, hvor de fik sønnen Svend. Her prøvede Marie for alvor kræfter med skriften, og det gik temmelig godt, for hun slog sit navn fast.

Hendes forfatterskab bliver typisk placeret i Det Moderne Gennembrud, særligt fordi hun med sine fortællinger satte problemer til debat. Dog havde hun blik for andre problemer end mange af sine samtidige forfatterkolleger, for hun fokuserede i højere grad på kvinders vilkår på gårdene og på landbruget, og det virkelig fine i hendes beretninger er, at hun på et splitsekund kan bevæge sig fra en ydre beskrivelse til en indre, psykologisk stil, der bjergtager læseren og sender denne på reflekterende arbejde.

Således er hun en original forfatterstemme.

Dyk ned i forfatterskabet og mærk dig mine ord – det er perspektiverende. Det er tankevækkende.

 

Andre Litteraturlinjer:

Siri Hustvedt - forfatterportræt